Ålborgs værste bilist?

Min bil er på værksted. Det er ingen hemmelighed. Lydpotte, forrude, snart syn og gråd og tænders gnislen, men heldigvis er der så en anden mulighed, nemlig at jeg tager bussen – ikke bybussen, men vores egen bus. Som sagt så gjort.

Nu er det ikke fordi jeg ikke kan parkere den bus, men den kræver ligesom lidt mere plads end den lille bil jeg kører i til daglig, så stor var overraskelsen da jeg ankom til bestemmelsesstedet i morges og opdagede at det ville blive umuligt at parkere. Der var simpelthen ikke plads. Det var nødvendigt at improvisere, så det gjorde jeg.

Vel vidende at man på det nærmeste bliver hængt, brændt og parteret hvis man drister sig til at parkere foran de porte jeg aldrig har set dem anvende, valgte jeg en helt anden strategi. En skråparkering. Nydelig omend lidt pladskrævende og jeg indrømmer gerne, at der var en 5-6 biler som ville have svært ved at forlade området uden min medvirken. På den anden side set, så vidste jeg også at der på stedet er mødepligt fra 8.25 – 15.20, så det…

Da jeg var færdig og skulle forlade stedet igen efter 1½ time foregik der en livlig diskussion ude foran min bus – kunne jeg se gennem ruden. Der stod i hvert fald mindst 5 mand, som højlydt var i gang med at skælde ud over så tåbelig en parkering og jeg overvejede kraftigt at vende om, tage en ekstra kop kaffe og så prøve igen med håb om, at de var blevet trætte af at diskutere og havde forladt åstedet, men jeg nåede ikke at tænke tanken til ende før en af de føromtalte mænd råbte:

– Hejsa Liselotte, nå det er sådan det hænger sammen… Det er da din bus, ikke?

Mig, lidt brødebetynget…

– Jo, det er det da. Er der noget galt?
– Nej, ikke spor. Vi skal vist også videre med dagens tekst, men vi glæder os meget til at se dig inde i vores afdeling her om et par uger igen. Vi har savnet dig.

At have optjent lidt ekstra good-will rundt omkring er simpelthen enormt praktisk…