Det er vel 6. gang…

Lydpotten røg sig en tur og der var stadig lang vej til bestemmelsesstedet, men det var såmænd ikke det værste. Det var turen hjem, som foregik i en larm ingen kan forestille sig. Der er dog visse fordele forbundet med larm af den styrke. Bilerne foran flytter sig i en hulens fart, når man sådan sætter lidt speeder på bilen og lægger an til en overhaling. En manglende lydpotte har næsten samme effekt som et blåt blink og det er ikke så ringe endda, når man gerne vil hjem inden resten af bilen rasler fra hinanden…

Jeg nåede hjem i god ro… nå nej, men i hvert fald i orden. Ingen løsdele tabt på vejen, så alt i alt var det vist meget godt gået. Nu er kareten hos doktoren, som rev sig fortvivlet i håret da han så (hørte) mig komme, for den lille bil er ved at koste mig min opsparing og ham forstanden. Vi må hellere gøre alvor af at skifte skidtet ud, selvom det ikke passer mig. Jeg elsker jo den bil på trods af spændingen forbundet med at have den som sikkerhed for at komme rundt i Danmark.

Mon den er blevet rask til i morgen… *SUK*