Sidste år startede yngste og jeg et projekt, som vi ville lave under kyndig vejledning af hendes morfar. Et smukt, smukt dukkehus. Huset er samlet og vi har lavet så mange møbler til det, at vi allerede på et tidligt tidspunkt begyndte at overveje om det ikke skulle udvides med mindst 2 rum yderligere. Vi havde masser af fornøjelse af projektet og ikke mindst morfar havde stor glæde af at følge med i alle vores anstrengelser. Han kunne ikke så meget selv, men vejlede var han god til og han fulgte spændt med i alt hvad vi foretog os.
Vi holdt byggemøder, hvor morfar fik lejlighed til at kommentere på det vi havde nået og mulighed for at give os gode råd inden vi gik i gang med det næste. Vi hyggede os meget sammen alle 3 og det var en fornøjelse at iagttage morfars øjne, som kunne blive helt levende af interesse og engagement på trods af at vi allesammen vidste, at han ikke ville nå at se det færdige resultat.
På tirsdag er det et år siden morfar døde. Han nåede ikke at se huset færdigt. Han nåede til gengæld at glæde sig til hvert eneste byggemøde. At glæde sig over hvert eneste møbel yngste stolt kunne fremvise og hvert eneste spørgsmål han kunne besvare. Han nåede at glæde sig over at vi 3 sammen fandt noget at mødes omkring, den sidste tid han levede.
Efter morfar døde er vi gået i stå med dukkehuset. Vi har stillet det væk og der har det stået og ventet på bedre tider. I aftes talte vi så om, at det snart er et år siden morfar døde og yngste mener det ville gøre ham glad, hvis vi fik gjort huset færdigt. Jeg tror hun har ret og gik forsøgsvist ind for at se lidt på det. Jeg ved ikke om jeg kan, for det dukkehus minder mig alt for meget om tiden for et år siden, men fordi jeg tror yngste har ret, har jeg tænkt mig at prøve. Vi starter i morgen…
10 kommentarer
Deborah
10. februar 2007 at 17:55Tror du ikke “bare” det tager lidt mere tid, før du kan? Det er trods alt ikke længe siden, et år. Så sent som på vejen hjem her, gik jeg helt “i selvsving” over noget, som mindede mig frygteligt om min mor. Det er 3 år siden hun døde, og jeg havde slet ikke forventet det, men sad med tårerne helt oppe på vej ud over kanten, i bussen. Men som du siger, det kan også godt være, det dukkehus for dig altid vil være sådan. Der er ikke andet end at prøve og se. Jeg krydser fingre, for det er da et dejligt projekt for jer at være sammen om – også uden morfar! Og dejligt synes jeg, at han delte glæden med jer.
Slagt en hellig ko… » Dukkehuset
10. februar 2007 at 16:40[…] Bagefter, stillede vi huset væk, fordi det mindede os om tiden op til fars død. Vi tog det frem for et par år siden og måtte konstatere, at det aldrig nogensinde ville blive anderledes for os. Det var ingen fornøjelse, at bygge videre. Vi satte det tilbage på toppen af det skab, hvor det havde tilbragt det forgående år. […]
Liselotte
6. marts 2004 at 13:35Takker Grith…
Vi skal snart i gang – mor her tr?kker bare tiden lige nu ;-)
Grith
6. marts 2004 at 13:19Wauw….sikke en historie! Jeg f?r helt lyst til selv at bygge et dukkehus:-) Men held og lykke med det til jer og minderne:-)
Liselotte
6. marts 2004 at 08:12ha ha ha… Ja, det med stilladset bli’r m?ske n?dvendigt, men for lige at rette op p? en misforst?else, s? snakker vi om min far og alts? min datters morfar. En mand som havde ufatteligt sv?rt ved at vise f?lelser og i det hele taget havde sv?rt ved at v?re sammen med sit barnebarn, s? det var meget lykkeligt at vi fandt noget at m?des om – og m?ske derfor det er s? sv?rt at finde huset frem igen…
Mono
6. marts 2004 at 02:37Held og lykke med byggeprojektet! Jeg kender nogen der har et stiladsfirma, hvis det bliver n?dvendigt. Og husk at have sikkerhedssko p?, hvis i skal op og g? p? taget :).
Mono
6. marts 2004 at 02:36F?lgende er ment i ramme alvor:
Ud fra din korte beskrivelse af jeres tid sammen, og uden at vide mere om dig eller din morfar, vil jeg mene at I netop der fandt det hvorefter vi alle burde str?be, den ubetingede og ligefremme respekt og forst?else, k?nnene og generationerne imellem – hvorom jeg agter at bruge order, k?rlighed.
Uden at betragte mig selv som spirituel p? nogen m?de, ?nsker jeg inderligt at give yngste ret.
Jeg undskylder hvis det er lidt s?gt, da det er ikke min mening at forn?rme, men du ramte sgu plet.
/Kristian
Esther
6. marts 2004 at 00:54I ?nskes ogs? rigtig god arbejdslyst herfra :o)
Tror morfar vil gl?de sig over huset nu bliver f?rdigt :o)
Liselotte
5. marts 2004 at 22:38Tak :-)
Anita
5. marts 2004 at 22:33Rigtig god arbejdslyst til Jer begge. Jeg s? jo dukkehuset dengang og det var pr?cist s? smukt, som den gode ?nd det er bygget i :-)