En velfortjent weekend ligger forude. Fremmedsprog havde overtaget min uge, hvorfor hjernen er faretruende tæt på at brænde sammen, hvis jeg skal forholde mig til meget andet end mine helt basale behov. Det skal jeg heldigvis heller ikke. Jeg kan slappe af.
På arbejde i dag var der pludselig mulighed for at købe den smukkeste trøje og så er det overraskende at opleve hvor hurtig jeg i virkeligheden kan være;-)
Det tog ikke mange dyk i lommen før jeg var ejer af et styk alternativt skåret striktrøje med plads til min erotisk buttede krop – eller hvordan er det lige det er… 5 komplimenter senere var jeg på det nærmeste svævende og den slags er ikke så ringe endda…
Krisen kradser så andre steder. Sådan er mit liv. Yngste har haft et uheldigt skoleforløb med skiftende lærere. Sidste gang var det hendes klasselærer som blev alvorligt syg og derfor er langtidssygemeldt, hvorfor der var indsat vikar, som bare IKKE fungerede sammen med klassen. I går eftermiddags var der indkaldt til fyraftensmøde. Frustrationer, vrede og afmagt blev eksponeret, men på en kontrolleret og ordentlig måde, heldigvis… Ellers havde jeg ikke kunnet leve med den besked vi lige har modtaget.
Vikaren mødte aldrig på arbejde i morges. De fandt ham først op ad formiddagen – liggende på gulvet hjemme i stuen. Han havde fået en hjerneblødning. Problemet er dermed løst, men bestemt ikke på nogen rar måde. Jeg håber det bedste for ham…
Weekenden skal ikke byde på andre overraskelser end de gode, rare og behagelige. Hører I?
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.