Nogen gange kan jeg næsten brække mig. Jeg tør næsten ikke skrive hvorfor. Måske er jeg selv ramt af samme syge, men…
Kender du ikke et menneske, som i den grad er opmærksomhedshungrende og derfor begynder at betragte sig selv som ufatteligt interessant? Som på overdreven måde får tiltvunget sig opmærksomhed og så endda på baggrund af nogle til tider meget tvivlsomme og endda usande historier? Som på magisk vis forstår at gøre sig selv langt mere interessant end han/hun i virkeligheden er. Et menneske som fordrejer sandheden, så virkeligheden fremstår langt mere spændende end den leverpostej de fleste af os er hyldet ind i og forgæves forsøger at skrabe af knæene hver morgen, inden vi kaster os ud i endnu et hverdagens forhindringsløb?
Jeg kender sådan et menneske og jeg er grundigt træt…
Internt Notat: Gør dig hver dag anstrengelser for ikke at ende på den hylde. Tak.
15 kommentarer
Anja
5. marts 2004 at 19:50Kender typen.. men har ladet tid og afstand gro. Typen, som til trods for at v?re tynd som et skelet, hele tiden beklagede sig over sit udseende, som da var ok. Jeg fandt mig selv i gang med at give hende ret i at hendes r?v vist var alt for stor, da jeg var k?rt tr?t og swiiiff var hun v?k ;P
Grith
5. marts 2004 at 17:52Fuldst?ndig enig med dig Liselotte! Jeg havde p? et tidspunkt en kollega der var s?dan, og n?r personen synes at hun selv er lidt for l?kker, for intelligent osv. og snakker hele tiden, selv p? de mest kiksede tidspunkter, og ikke har noget som helst at have det i, ja s? g?r man bare og bliver s? eddersp?ndt irriteret over vedkommende….Det er en lille flue der puser varm luft i ballonen igen og igen og igen….UHRG….
Liselotte
5. marts 2004 at 15:49Pokkers Joachim… n?, men s? kom sandheden lis’som p? bordet og jeg forventer fremover at du tager dig gevaldigt sammen ;-)
mojo
5. marts 2004 at 13:51enig med ejeren.
liselotte: go vind med at samle kr?fter, og holde personen p? afstand
ejeren
5. marts 2004 at 13:17Jeg bliver bare i et kort ?jeblik glad for, at jeg ikke kender Lotte IRL – s?t nu det var mig, hun mente ;)
Og s? igen ikke – for sj?ldent har jeg m?dt en person, der p? den m?de tr?der ud gennem hendes blog og gir l?seren en oplevelse :)
Joachim
5. marts 2004 at 07:23Undskyld
Liselotte
5. marts 2004 at 06:24Hmmm, ALLE bloggere er selviscenes?ttere i en eller anden grad i min bog og det er helt tilladt og i orden.
Jeg snakker IKKE om en blogger. Jeg snakker om en person, som hele tiden har forventninger til mig og ad den vej drager mig ind i et spind af lort og l?gne, p?tagethed og u?rlighed – det er s?m?nd bare det der m? slutte nu – og alts? gik op for mig i g?r aftes klokken “sent” ;-)
Anita
4. marts 2004 at 23:04mojo – s? godt som alle bloggere er selviscenes?ttende. Som ordet lyder, s? s?tter man vel n?rmest sig selv p? en scene/udstiller sig selv, fort?ller om dybtliggende f?lelser og tanker eller m?ske om noget helt tredje *ss*
Jeg t?nkte mere p?, at Lotte lige s? vel kunne mene en person IRL, som hun kunne mene en blogger (selvom jeg har p? fornemmeren, at det nu er det sidste som trykker) *B*
Tal Lotte. Speak. Spyt ud. T?m posen…n?? nej *banker mig for panden* Jeg er vist tr?t og m? i seng nu *BG*
mojo
4. marts 2004 at 22:38nej da :) jeg kom bare til at t?nke p? hvor meget selviscenes?ttende potentiale der ligger gemt i bloggeriet. og her er der ogs? meget stor chance for at f?re sig frem som een man i virkeligheden ikke er. – blot en tanke som blev til skrift i et for mig selvreflekterende ?jeblik. – det var slet ikke ilde ment. undskyld hvis det kom til at lyde s?dan.
Anita
4. marts 2004 at 22:35Lotte – hvad hulen har stukket dig :o)
Anita
4. marts 2004 at 22:27mojo – beh?ver det v?re en blogger ? *ss*
mojo
4. marts 2004 at 21:57har du pr?vet at tage lorten i h?nden og klemme lidt aka konfrontere vedkommende med situationen som du oplever den?
mojo
4. marts 2004 at 21:55lyder som selviscenes?ttelse p? den ufede m?de .. som var vedkommende blogger i ubalance
Liselotte
4. marts 2004 at 21:08Tak skal du da vist have Anne… ja, jeg fik vist t?ndt for nogle ting der… ;-)
Heldigvis er det her en person som jeg ikke beh?ver at omg?s i det daglige, men alligevel finder jeg denne selviscenes?ttelse skide overdreven og u?rlig – det sidste er det v?rste, for jeg er sgu ikke bedre end alle andre, men… Jeg hader n?r folk er u?rlige og ad den vej f?rer andre bag lyset – og s? endda g?r en dyd ud af at fremh?ve hvor h?jt de skatter ?rligheden. Det er sgu for langt ude… *SUK*… og s? endnu et *SUK*
Anne Ottosen
4. marts 2004 at 20:57… og modgang er altid andres skyld. Der er altid en ?rsag, som ikke er indenfor vedkommendes egen r?kkevidde. Og hvis der s? endelig er en ting, som vedkommende bliver n?dt til at indr?mme som v?rende “egen skyld”, bliver det gerne efterfulgt af en “men det skal til at v?re anderledes nu!”, og s? tror man s? p? den i et vist stykke tid… Den slags mennesker stikker lige snablen i ?n og suger en masse energi uden at give noget igen. Hvis alle problemer gik v?k, ville vedkommende ikke have nogen identitet.
Hov, du fik vist lige trykket p? min play-knap. Jeg har selv kendt s?dan en i ti ?r, og selv her tre ?r efter sidste kontakt kan jeg stadig ikke ryste hende helt af mig. Vederstyggeligt.