12

At være eller ikke være…

Nogle finder det er den vigtigste dag i deres liv, andre synes alle de andre dage er de vigtige. Nogle vil gerne kunne mindes denne dag resten af deres liv, andre vil gerne mindes hver dag. Nogle betaler hellere end gerne noget der svarer til Tanzanias bruttonationalprodukt, andre gør det i stilhed og uden de store udgifter. Nogle gør det af kærlighed, andre gør det af praktiske årsager.
Uanset hvorfor eller hvordan, så er vi temmelig mange, som enten er eller skal giftes. Danmark er faktisk den mest giftelystne nation i EU…

Jeg blev spurgt forleden og svarede:
???Jeg er gift. Har været gift i… Ups, det er her det går galt…
Bryllupsdag? Hmmm, lad mig lige tænke… Det er i hvert fald sidst i juli… tror jeg nok…???

Jeg blev gift fordi det var det mest praktiske. Vi sad en stille torsdag aften ude i vores gårdhave efter endt arbejdsdag og snakkede om at det ville være praktisk at være gift. Vi havde et barn sammen, som fremover ville få brug for al vores energi og støtte, hvorfor det ville være ekstraordinært besværligt også at skulle slås med det faktum, at vi ikke var gift. Ikke at være gift gav dengang komplikationer i forbindelse med ansøgninger om støtte, undersøgelser på hospitalet o.s.v.
???Hvorfor ikke blive gift på mandag så? Du har jo fridag alligevel og jeg kan sikkert godt få fri til det…???, spurgte jeg og snart efter var vi enedes om, at det ville være fint med mandag formiddag. Så var det gjort og sagerne i orden næste gang vi skulle i kontakt med et forældet system, som satte tvivlsspørgsmål ved alting, fordi der manglede en vielsesattest.
I løbet af weekenden fik vi ordnet formaliteterne, fik en tid på Københavns Rådhus og endte med at invitere til improviseret bryllup hjemme i haven. Hurtigt blev der fremskaffet fadølsanlæg, monteret musik og bestilt mad o.s.v.
Jeg blev gift på Københavns Rådhus en dag i juli – engang tilbage i de tidlige 90’ere, men spørg mig som sagt ikke om datoen. Den kan findes, for det var nemlig den dag Dire Straits havde en mega-koncert ude på Gentofte Stadion – vi kunne høre den hjemme i haven og snakkede meget om alle de paraplyer der måtte være derude – det stod ned i stænger!

I dag, mange år efter, er jeg stadig gift men tænker aldrig over det med undtagelse af når nogen spørger om jeg er det. Jeg møder forargede blikke, når jeg ikke kan svare på hvornår eller hvor længe, men helt ærligt… det er da ligemeget. At være gift er langt fra ensbetydende med at have sit på det tørre. At være gift er kun en formsag. At være gift er bare et stykke papir, som kan være praktisk i en masse forskellige situationer. At være gift er ingen garanti for lykken og at være gift er heller ikke, som nogen påstår, en indikation for hvor meget man er villig til at slås for et forhold…

Vi har mødt en masse udfordringer i vores fælles liv og valgt at tage dem op sammen – men det har intet at gøre med at vi er gift. Det handler om at ville hinanden og om at have en uforklarlig lyst til altid at være en del af hinandens liv. Er disse ting ikke eksisterende er det da ligegyldigt om man er gift eller ej – så lykkes det ikke…

PS – Min elskede mor siger jeg er gift den 27. juli, spørg mig ikke hvilket år ;-)

Du vil sikkert også kunne lide