5

Uheldigt? Ja det tror jeg vist nok…

Apropos ham her og det med at man er nødt til at sige noget og så ender op med en bemærkning der virkelig understreger den der hjernelammelse man ind imellem er offer for, så husker jeg det stadig ydmygende tydeligt…

– Nå så det er dig der er Liselotte…
– Ja, det er det. Goddag. Det er dejligt endelig at møde jer…

Så forløber aftenen stille og roligt for en stund, hvorefter vi havner i en snak om navne til mit kommende barn – jeg er højgravid…

– Nå… Har I så tænkt på navne?
– Ja, det har vi. Vi er nået frem til nogle det kan blive og nogle det under ingen omstændigheder bliver…
– Nå, jamen så lad os starte med dem det i hvert fald ikke bliver?
– Jo men… Bliver det en dreng er *Bliiiiip* f.eks. helt udelukket og bliver det en pige så kan jeg personligt garantere at hun aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde kommer til at hedde *Bliiiip*, for det er bare det grimmeste navn der findes, sagde jeg så med overbevisning i stemmen, hvortil han svarede:
– Ja, det synes jeg jo er så pænt et navn, så det fik jeg lov til at bestemme at min lillesøster skulle hedde…

Nogen gange ville jeg ønske, at jeg havde lært at holde min mund…

Du vil sikkert også kunne lide