8

Møgunger…

Jeg havde forsvoret det og jeg HAR sagt nej mindst 100 gange. Hvad er det så der er sket? Jo, jeg er blevet snigløbet. Og så af 2 børn… Mine egne endda… Det er usselt og så fejt at jeg overvejer at melde dem til en eller anden domstol…

– Far, far… fik du så gjort det?
– Ja, det er i orden nu. Nu er det bare at vente. De kommer sikkert i næste uge og tilslutter det.

Det er her jeg spidser ører. Det er her den snigende mistanke begynder at indfinde sig. Hvad er det så liiiige de kommer og tilslutter i næste uge, tænker jeg…

– Oline… hvad snakker I om?
– Ikke noget mor…
– Oline…?
– Årh… det er ikke noget du gider høre noget om…

Den slags er lige så inciterende som en direkte henvisning til den ulykke hun sikkert allerede har lavet, så jeg er jo nødt til at grave lidt…

– Oline… hvad snakkede du med far om?
– Ikke noget mor…
– ?
– Jamen det var bare noget med TV’et…
– Aha! Hvad med det TV?
– Nej men ikke noget særligt… bare sådan noget med en eller anden antenne…

Mine to unger er gået bag min ryg og har fået overtalt far til super-bræk-mig-en-røvfuld abonnement på en eller anden kabel-TV forening i lokalområdet, så de er allerede nu ved at varme op til popcorn og 7/24 Cartoon Network på trods af min udtrykkelige væmmelse ved al det TV-kiggeri…

Er der noget at sige til at jeg ikke fortæller dem at jeg glæder mig vildt til at kunne se DR2, BBC Food, TV2 Zulu, CNN, Animal Planet, Viasat Explorer og Discovery?

PS – jeg har talt 42 nye kanaler. Det er altså VILDT…

Du vil sikkert også kunne lide