6

Der døde jeg…

Hold da op hvor den gik død der, bloggen der altså… Så deeeet…

Eftermiddagen er brugt til at arbejde lidt intenst med et kæmpeprojekt jeg har gang i sammen med moren min. Vi er i gang med at slægtsforske og foreløbig er vi på hendes side endt på Bornholm i 1600-og-grøn-hvidkål, hvor jeg havde en fjern 6xtip-oldefar som gav sig af med at fæste for kongen og ellers sikkert agere krybskytte i Smålyngen – hva’ ved jeg…

Efter overstået opdatering (den slags er aldrig overstået) lokkede yngste mig med på en forrygende tur i snestorm og tiltagende mørke i en nærmest dæmonisk sump, måske bedre kendt blandt lokale som Østerådalen. Hun lovede moren sin at der ikke var mange meter til den dersens gangbro over motorvejen, så vi endte på den rigtige side af det hele inden vi gik hjemad igen, men… Enten er hun allerede ramt af alzheimers eller også tog hun fusen på mig, for der var ingen gangbro og jeg går så skide dårligt at udsigten til at vende om og gå tilbage næsten fik tårerne til at springe, men der var ingen vej udenom.
Fruen har i dag overgået sig selv og var på spadseretur i henved 3 kvarter. Wauw, hvor benene var trætte af at bære mig, da vi endelig nåede hjem igen og hvor havde de protesteret, men jeg gjorde det!

Du vil sikkert også kunne lide