2

Hvem har lyst til en genbrugsdildo?

Nu syn’s jeg jo i det hele taget, at det er temmelig synd for de embedsmænd som har fået jobbet med at udforme EU-direktiver, for det er tydeligt at de keder sig gudsjammerligt. Der er ikke grænser for opfindsomheden når det kommer til forslag om direktiver – allesammen angiveligt lavet fordi det skal gøre tilværelsen lettere for en hel masse mennesker. Denne gang har de overgået sig selv…

Smider du din nedslidte dildo ud efter lang og tro tjeneste overtræder du rent faktisk EU’s direktiv om at bl.a. omtalte skal afleveres til forhandleren med henblik på genbrug. Ikke fordi jeg har noget imod genbrug. Nærmest tværtimod, men det her tager godtnok prisen…
På den anden side er der et vist potentiale i loven. Den påbyder jo ligefrem kvinden at opsøge forhandleren hvorfor der vil være rig lejlighed til at studere både nye og eksotiske ting. Jeg er sikker på at der kan hentes meget inspiration hos forhandleren og så skal man bestemt ikke kimse ad den slags, men i stedet gribe Svend og skynde sig ned for at aflevere ham.

– Og hvad kan jeg så hjælpe med?
– Jeg skal bare lige aflevere den her… og når jeg så alligevel er her…

Du vil sikkert også kunne lide