Vi udvider ruten, gør vi…

Pjoskar ligger totalt diktatorisk under for fruens dårlige blodomløb og er derfor tvangsindlagt til småture i nabolaget hvorfor han bli’r helt vild af glæde, når jeg træder indenfor døren herhjemme. Glæden holder dog ikke længere end til han ser mig afmontere støvlen. Så starter til gengæld en ynk som næsten fortjener en eller anden pris. Pibende følger han mig rundt i huset. Ynkelig forsøger han at gøre opmærksomt på egne behov og at jeg trænger til en kop kaffe og en stille stund forhindrer absolut ikke akrobatiske udfoldelser i bestræbelserne for at gøre opmærksom på behovet for en luftetur.
Han ved jeg er så nem. Han ved, at jeg inden 5 minutter overgi’r mig og bider på krogen. Han har allerede opdaget at jeg synes det er rigdom igen at kunne gå, så at vi ikke går meget mere end andre ville grine af bli’r irrelevant for både ham og mig. Vi går og det er en stor tilfredsstillelse for os begge. Nu er vi ved at blive kålhøgen (en jysker) og er begyndt at trippe 2 gange om dagen – det er vildt! ;-)