8

Mobil og for højt blodtryk…

En aflysning levner plads til opfølgning på nogle af de ting der er blevet forsømt i alt for lang tid. I dag skal der laves opslagstavle inde på kontoret. Jeg glæder mig, for den er en sort plet på min samvittighed. Yderligere venter en ny mobil på mig. Den slags kan skræmme mig helt urimeligt. Jeg er en haj når det kommer til computeren, men stik mig en ny mobil og jeg får koldsved. Jeg er manual-blind og derfor er en ny af slagsen nok til at blodtrykket stiger til svimlende højder, hvilket gør at kombinationen mobil + Liselotte slet ikke er god. Godt der er hjælp at få…
Forøvrigt er jeg et af de mærkelige mennesker, som aldrig har ejet en mobil. Jeg VIL IKKE have en. Jeg tror stadig de dybest set er skadelige og yderligere gider jeg ikke mangle de frirum man har, når man forlader fastnettet. Den omtalte mobil er en arbejdstelefon og den eneste af slagsen jeg kommer til at eje. Dog plager yngste nu, men den diskussion – som lige nu virker endeløs – vælger jeg altså at tage med hende. Hun får fandeme ikke en!

Nå… jeg smutter ind og laver opslagstavle – ha’ en rigtig dejlig dag :-)

U:P:D:A:T:E – det endte ikke med en Lilli-model men en lille smart Sony Ericsson. Spørg ikke om yderligere!

Du vil sikkert også kunne lide