Efter en dejlig 1. arbejdsdag i meget lang tid, måtte jeg simpelthen ud at have lidt luft under vingerne ved hjemkomsten. Resten af familien var underligt nok ikke spor interesserede i at dele denne oplevelse med mig. Kun ét medlem syntes at være aktivitetshungrende nok – gæt selv hvem. Han bruger ikke tandtråd, prutter uden at blive det mindste genert over lugten der bagefter breder sig og elsker madrester…?
Nej, det er ikke manden men naturligvis lille Pjoskar, som pibende satte sig foran døren da jeg prøvede at snige mig uset ud. Den gik ikke…
Vi endte nede hos den lokale dagligvarepusher, nemlig Rema 1000. Det er da ufatteligt som de formår at hente grimme og uanvendelige varer til landet. Man må beundre deres sans for komplet ligegyldige investeringsobjekter. Jeg så både akrylsweatre som helt sikkert gi’r en aktiv astma og dåseåbnere som garanteret ville enten lædere en hånd eller knække midt over inden den 1. dåse var eksekveret. Jeg så faconsyet imiteret læder/ruskind som med garanti får dig til at se tyk ud og jeg så en shampoo, som garanterede blødt og lækkert hår, hvilket fik mig til at medgive dem, at de nyeste parykker virkelig ER meget bløde – det er da vist den nærmeste løsning efter man har anvendt den flaske. Det lugtede i hvert fald STÆRKT da nabokonen åbnede for en af dem…
Pjoskar og jeg vendte hjem med en omgang økologisk mælk, 10 bananer og en kraftig overhaling af damen i det hvide hus på hjørnet. Hun havde ingen videre forståelse for Pjoskars løbemave, men jeg skal da ærlig indrømme at det heller ikke var så praktisk der… midt på hendes fortorv…
Undskyld :-(
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.