Det var dengang (9)

Henne på biblioteket er der helt specielt. Vi går derhen. Ned af Dannebrogsgade og henad Kastetvej. Henne ved jernbanen drejer vi ind langs stien og så er vi ved den røde barak. Vi må gerne være her. Vi får lov til at kigge i bøgerne og det er en stor dag, da jeg får mit eget lånerkort. Det bliver flittigt benyttet og mor undrer sig ind imellem over hvordan vi får slæbt alle bøgerne hjem, men hvor der er vilje er der vej.

Vi læser alt mellem himmel og jord. En dag falder vi over en bog, som bare må med hjem. Den handler om hvordan man får børn. Om et par der boller. Vi gemmer den lidt af vejen, for af en eller anden grund er vi lidt flove over den. Underligt, for der er ikke udtalt blufærdighed hjemme hos os. Nærmere sådan et helt afslappet og naturligt forhold til kroppen. Vi er vant til at se far uden tøj på så en nøgen mand kender vi. Hvordan man får børn – jo, det ved vi da også, eller det mener vi i hvert fald at vi ved. Det er bare lige til vi får fingre i bogen, for der står alligevel ting i vi ikke vidste i forvejen. Vi er fascinerede, for nu er det muligt at læse sig frem til detaljer som endnu ikke er blevet røbet for os.

Mor opdager selvfølgelig bogen og vi er flove. Det skal vi nu ikke være, siger hun.
– Kom, skal jeg ikke læse den sammen med jer, spørger hun mens hun tager bogen med ud i køkkenet, hvor vi sætter os til rette inde i hjørnet på bænken.

Mor forklarer. Hun fortæller os hvad tegningerne viser og i virkeligheden er det jo ikke spor flovt at ville vide den slags. Det er helt naturligt, siger hun.

Senere nede i gården forklarer vi Karin, at mor har fundet bogen. Karin er naturligvis med i vores lille hemmelige eventyr med bogen, så vi synes hun er nødt til at skulle have det at vide.

– Av, så er det altså sidste gang jeg har været oppe hos jer. Det er bare for flovt, siger hun mens hun bider negle og kigger skævt op på os.

– Jamen det var ikke spor flovt, forsøger Annemette sig med, men det bider ikke på. Det er vist sidste gang Karin har været oppe hos os.

Allerede næste dag vinder nysgerrigheden alligevel over flovheden og med udsigten til at kunne nå op forbi inden mor er hjemme fra arbejde, indfinder Karin sig. Hun vil selvfølgelig kigge i bogen og inden længe er vi godt i gang med at forklare og sådan bliver vi allesammen meget klogere på livet en sommerdag i 1974.