0

For lidt glamour…

image Så fik yngste en kjole, men bestemt ikke pyntet nok…

Hvad går der af pigebarnet? Hun plejede at være SÅ ligeglad med kjoler og tekstiler i det hele taget. Et par cowboy-overalls var fine og ydermere ikke hele efter en dag ude i livet. Nu skal der, til mors store overraskelse, være mere “pynt” på…
“Du kunne nu godt have pyntet den en smule mere. Den er vel lavet for at skulle være pæn, ikke?”, siger hun bare. Deri har hun jo ret. Den er lavet for at skulle være pæn, men mere pyntelig…
Nu ved jeg ikke lige hvad pigebarnet havde tænkt omkring konceptet pæn. Måske noget i retning af glimmer og lyserødt – og så er jeg jo helt galt på den.
Der er gået totalt Emil fra Lönneberg i den og det er bare ikke glamour nok!

Måske jeg skal finde glimmer pailetterne frem og lave en drømmekjole til yngste – med fare for at det bli’r den hun monterer flittigst og slider hurtigst. På den anden side set… det er jo snart fastelavn alligevel…

Du vil sikkert også kunne lide