4

Et par meter endnu til himlen…

Nu gror træer jo som bekendt ikke ind i himlen, men… vi var tæt på i dag, mig og Pjoskar!

Det sner i Ålborg i aften. Det sner faktisk rigtigt meget og så bli’r her så smukt. Det der nok gør mest ondt – udover den intense smerte lilletåen har produceret – er at jeg er udelukket fra at komme ud i et vejr som det beskrevne. Jeg ELSKER snevejr (og regnvejr) og at sidde indenfor og bare kigge ud på sneen der daler… ja, det er bare ikke det samme…

Klokken 22.30 blev det for meget for mig. Dagen i dag har været god, når vi altså taler om lilletæer og den slags, så jeg vovede forsøget. Gummistøvler i ekstra stor størrelse, en skisok og så ellers halstørklæde, hue, hundesnor og en logrende hund med besked på at tage det gelinde, når vi nåede udenfor matriklen – så var jeg klar!

Oskar og jeg trissede STILLE gennem det aftenstille kvarter med sneen trimlende ned fra et natsort himmel. Det gik ikke stærkt, men det føltes STÆRKT. Wauw, hvor var det godt og sikke en følelse af triumf der bemægtigede mig, da jeg endelig lykkedes med en lille tur udenfor.
Den slags gi’r næring til drømme om igen at kunne bevæge mig som jeg lyster – der er lang vej endnu, men jeg nærmer mig, gør jeg…

Jubi… nu er jeg glad i låget :-)

– og så pyt med det svier i tåen… pyt, pyt, pyt…

Du vil sikkert også kunne lide