Det skete ind imellem at jeg blev vækket af mændene. Så kunne der hænge en i vindueskarmen udenfor og banke på ruden, eller der var en som sad foran brevsprækken ude på opgangen og bad om at blive lukket ind.
Jeg tænkte altid på hvor desperate de måtte være, sådan at ydmyge sig selv på den måde. Det var ynkeligt og patetisk at opleve, men det gjorde mig jo også nysgerrig, for jeg vidste jo de skulle ind til Annette i nabo-lejligheden og egentlig bare havde taget fejl af numrene på opgangene.
Annette var vores nabo. En stor, solid, jysk kvinde, med en sund indstilling til livet og de mål hun havde sat sig i tilværelsen. Annette ville have et hus. Hun ville kunne leve sorgløst og godt med foden under eget bord. Hun havde til gengæld ingen uddannelse og dårlige erfaringer med betalingen for at slide som ufaglært på en eller anden fabrik i omegnen af København. Hun vidste at målet ikke kunne nås med arbejde som montrice eller rengøringskone. Hun vidste at der skulle andre metoder til. Det tog hun konsekvensen af.
Jeg havde lært hende at kende en dag ude i baggården, hvor vi begge hang vasketøj op på de slidte tørresnore. Annette var i fuld gang med at hænge alverdens blondeudstyr til skue derude. Rødt, sort, violet, turkist og overhovedet ikke noget i nærheden af den uskyldsrene hvide. Det ejede hun tydeligvis ikke. “Hva’… vil du med ind til en kop kaffe?”, spurgte hun så pludselig og det ville jeg jo gerne. Jeg var lidt spændt, for der var nu noget over den kvinde, der pirrede min nysgerrighed.
Inde i hendes lejlighed var der rent, ryddeligt og meget nydeligt og jeg satte mig i sofaen. Annette lavede te til os og mens hun stod i køkkenet råbte hun ind til mig, at jeg var velkommen til at kigge mig omkring. Som sagt, så gjort. Jeg havde jo ligesom set stuen, så jeg gik på opdagelse og endte snart ude i gangen hvor fra der var frit udsyn til soveværelset. Eksotisk… og temmelig anderledes end det vi havde lige inde på den anden side af væggen, var min første tanke. Annette stod snart efter ved siden af og syntes det var nødvendigt at forklare sig.
“Ja, jeg er jo luder. Det kan du jo ligesom se, ikke?”
Nej, det havde jeg nu ikke kunnet se, for så meget havde jeg slet ikke kigget endnu, men nu fik jeg øje på køkkenrullen, glasset med kondomer og glidecremen, som altsammen talte et tydeligt sprog om lyster og laster.
Værelset var rødt. Vægge, loft, tæppe, selv sengen var indhyllet i rødt.
“Jeg gider sgu ikke være flov over det, så kan du ikke tage det, må du nok få din te et andet sted”, sagde hun, men det kom ikke på tale, for jeg var nysgerrig og var allerede i gang med at spørge. Og sådan endte vi inde i hendes sofa en hel lang eftermiddag hvor jeg blev inviet i Annettes drømme om et lille hus ude på landet, tæt ved Vejle Fjord. Det var der hun var vokset op. Hun fortalte om kunderne, om hvorfor denne her løsning fungerede for hende. At hun var godt tilfreds. At hun om et år eller to havde sparet nok op til at rejse hjem og købe huset. At hendes forældre og familie ikke vidste hvordan hun tjente sine penge herovre i København. Og endelig fik jeg en forklaring på hvorfor jeg hver aften kunne høre mænd der raflede inde ved siden af – de rafler mens de venter på deres tur, forklarede hun…
Annette rejste tilbage til Jylland 1½ år efter vores første snak. Hun havde købt hus og glædede sig til at komme hjem til familien. Det er 18 år siden. Gud ved hvordan hendes liv ser ud i dag…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.