Yngste ringede hjem fra skole i dag. Hun ville bare lige fortælle, at hun tog med Jens hjem. De skulle med bussen og hun havde lånt et klippekort så der var ingen problemer der… altså bortset fra morens…
Det var første gang jeg sendte yngste afsted i en bybus alene. Ud hvor kragerne næsten vender skulle hun, men en aftale om at ringe, når de var nået sikkert frem blev holdt, så jeg ved de hygger nu. Hun er nået godt frem og hun er vokset. Mindst 10 cm. Jeg kunne høre det på stemmen: “Altså moar… der er altså overhovedet ikke noget at være nervøs for. Jeg kan SAGTENS tage bussen alene en anden gang.”
Yngste er slet ikke klar over det potentiale for frihed vi med det samme så implicit i den bemærkning. Det er med bybussen hjem fra skole fremover – det kan lige passe, at vi skal køre efter den bette gøjfas, hvis det er SÅ nemt…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.