Rold… jeg savner dig…

Ad snoede skovveje til Store Økssø. Parkering lige ved Mosskovpavillonen…

Lige gennem tunellen – ned under jernbanen – og så en smut til venstre. Efter et par minutter står han der midt i vejgaflen. Stor og statelig er han bevidst om, at han er noget helt specielt. Mosskovegen. Plantet år 1900. Fotograferet hver 10. år og nu i nærheden af 2 meter i diameter. Jo, han er stolt…
Søen han ligger ved er smuk og passer lige i omkreds med en rask og forfriskende spadseretur. Den gi’r røde kinder og forpustede børn, for der er så meget at undersøge. De voksne får snakket så godt herude i naturen, for her er stille og fredfyldt og man fyldes af store tanker der må deles.
Bagefter er det tid for varm chokolade og rigtig gammeldags lagkage. Ikke små fine portioner, men en hel kande af den fineste, hjemmelavede chokolade med stift, hvidt flødeskum og et stykke lagkage der kan tage pusten fra selv det mest sultne barn. De voksne nyder en sildetallerken med hjemmelavet krydderfedt og nybagt rugbrød. En lille snaps gi’r varmen ovenpå sneen derude…

Dagen afsluttes med et smut op omkring troldeskoven, hvor heksen gemmer sig sammen med alle de underjordiske. Skoven er fuld af forvredne, gamle træer og nogle af dem er øjetræer. Øjetræerne trak man børnene igennem tidligere – for at beskytte dem mod engelsk syge. I dag leger vi bare i dem og trækker hinanden igennem, mens vi ønsker noget godt eller smukt…

Gid jeg skulle til Rold og havde fødder, som var villige til at bære mig så langt jeg lystede…