Kickstarter

Nogle morgener har man brug for en kickstarter. Denne morgen fik jeg en ufrivillig…

Uret ringer og jeg vågner langsomt op. Det er svært, for jeg hader morgenmørke og det er ganske enkelt forkert at skulle op, når solen ikke skinner. Jeg rejser mig langsomt og stikker prøvende fødderne ned på gulvet. Vil de bære mig i dag? Jo, det vil de, omend modvilligt.
Jeg begynder min langsomme vandring op mod badeværelset – som vorherre har skabt mig – og ender oppe i gangen, hvor jeg gennem den store rude i fordøren ser lige ud på buschaufføren, som plejer at hente ældste hver morgen. Han vinker… Jeg vinker tilbage… og så går det først op for mig, at jeg er splitternøgen og ældste slet ikke er stået op endnu, for han holder da stadig ferie!
Dårlige fødder og elendig koordination glemmes og jeg flyver tilbage, ned i soveværelset og får vækket manden, som med højlydt brok endelig kaster tøj på og løber op og forklarer, mens jeg, i anstændighedens navn, gemmer mig bag døren indtil chaufføren er kørt igen – og så endelig kan jeg smutte i bad, få en kop kaffe og grine lidt af det hele…

– nu tager jeg afsted… påklædt… det fungerer nu bedst. Altså derude i verden…