Alle kan vist være enige i at det er en smadder dårlig ide at stikke ild til en tå. Det gør umanerlig ondt og kræver behandling bagefter. Det virker dumt uanset hvor talentfuld man er, når man bagefter skal forklare det. Man kan risikere, at det bliver enormt svært at gå og i det hele taget er det bare en rigtig dårlig lugt der spreder sig, når man begi’r sig af med den slags.
Det var derfor jeg ikke gjorde det!
Til gengæld føltes mit fodbad i går fuldstændigt som det ovenfor beskrevne må føles. Efter ganske få sekunder måtte jeg se mig slået ud af en lilletå med ild i – ja, det føltes i hvert fald sådan… Det brændte og smertede så jeg til sidst måtte overgive mig og tude højt og inderligt. Heldigvis passede det elegant med, at jeg alligevel var ved at tude ved slutningen af Gladiator. Nu kunne jeg give tåen skylden – og det gjorde jeg!
Siden hen har tå-smerter været forklaring på, at resterne efter julebordet stadig er at finde oppe i køkkenet, stuen ligner en slagmark og dagen er gået med bl.a. at jonglere med både berømtheder og magi. Yngste har fået Sims i julegave, så den har ikke fået for lidt – altså undtagen når det kommer til almindelig voksen adfærd – det har der vist været for lidt af i dag, men der kommer jo heldigvis endnu en dag i morgen…
2 kommentarer
Liselotte
27. december 2003 at 18:28Jeg tror godt jeg kan… ;-)
David
27. december 2003 at 16:47En stille undren over livet… ja, man kan jo ikke undre sig larmende over livet… eller kan man? :D