Hvorfor agerer nydelige, ældre og hvidhårede damer altid kemikaze-piloter, når den første sne falder? Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor vil de partout passere gaderne på de mest utænkelige steder – i snegletempo – med skridt på størrelse med dem en middelstor pomeranier kan tage?
Hvorfor løfter hun stokken højt i vejret mens hun besværligt vrider den gigtplagede krop ud midt på vejen, kun for at stoppe op og tage en, synes hun, velfortjent pause.
Tror hun virkelig, at hun med et trylleslag med stokken, er i stand til at standse ca. 2 tons Caravelle, som er på direkte kollisionskurs. Tror hun? Hvis hun gør, bliver hun slemt overrasket for som hun sikkert allerede har opdaget, er det pokkers glat i dag…
Jeg vrider rattet og havner heldigvis bare i en snedrive, men da hun løfter stokken endnu en gang, for ligesom at fortælle mig at jeg er en elendig chauffør, får jeg altså nok. Jeg ruller sideruden ned, læner mig ud og råber af mine lungers fulde kraft:
“Tag lige og pas din genoptræning og få så den røv flyttet ind på fortorvet igen i en fart!”
– hun bør resten af julen være taknemmelig for at jeg var i julehumør ;-)
9 kommentarer
Liselotte
23. december 2003 at 11:58Anita – dine nye ruskindsjulesko er sikkert ualmindeligt glade for den manglende sne og jeg vil ikke engang sp?rge om det i dit skoskab findes et par fornuftige snetolerante og r?gummis?l-monterede julest?vler ;-)
Kan du og dine ogs? have en rigtig dejlig jul :-)
Liselotte
23. december 2003 at 11:56snuf – der var et fodg?ngerfelt ca. 50 meter l?ngere henne af vejen – hun bor i omr?det og kan derfor ikke v?re ukendt med det faktum, men m?ske er hun i virkeligheden tr?t af sit liv… hvem ved…
Tja, m?ske var det ikke s?rlig p?nt at r?be p? den m?de, men jeg blev alts? skide forskr?kket og syntes ?rlig talt at hun ikke alene gjorde det ualmindelig farligt for sig selv, men ogs? for sine medmennesker. Jeg kunne v?re kommet galt afsted – men der kunne have v?ret andre som i stedet var blevet ramt, fordi jeg pr?vede at undg? hende… M?ske min skyld, men den slags n?r man ikke lige at t?nke over – man reagerer bare…
Liselotte
23. december 2003 at 11:52David… jeg er overhovedet ikke bange for at blive en gammel dame, men ?n ting er sikkert… N?r jeg bliver det og skal passere en trafikeret vej, vil jeg v?lge et fodg?ngerfelt uanset at det tager dobbelt s? lang tid at g? derhen – alene fordi jeg er sikker p?, at jeg stadig vil v?re glad for mit liv til den tid… og gerne vil leve l?ngere end til den 22. december ;-)
W:A:N:N:A:B:E
23. december 2003 at 10:40?v.. vi har ingen sne her (hvilket mine nye ruskindsjulesko m?ske egentlig er lykkelige for) ;=) God jul!
snuf
23. december 2003 at 09:28Desuden kan det v?re sv?rt at SE fodg?ngerfeltet n?r der er sne p? vejen. Eller s? ligger sneen s? “uheldigt”, at det for et gammelt ?je – der ser d?t det vil se – hele ligner fodg?ngerfelt…
(Jeg ville nu gerne have set optrinnet. Ville med sikkerhed have reageret tilsvarende).
David
23. december 2003 at 08:48I det her gemmer der sig en skr?k for selv at blive en ?ldre gammel dame, og derfor skal de have p? puklen. Kan du s? opf?re dig ordentligt overfor ?ldre gamle damer! Du bliver selv en!
Liselotte
22. december 2003 at 19:06Det er sikkert rigtigt at den k?re ?ldre dame gik i delvist egne tanker, som du skriver Patricia, men…
Man skal ikke v?re d?rligt g?ende OG g? i egne tanker. Det holder ikke! Man d?r af det!
Som Anne skriver, s? er der lavet fodg?ngerfelter for netop at undg? den slags hasarderede situationer. Jeg var bagefter glad for, at der ikke var 6 unger, som havde valgt at bruge snedriven til k?lkebakke i eftermiddags…
Anne Lindholt
22. december 2003 at 18:49Uanset alt muligt ville det v?re en DR?Ngod id?, om langsomt g?ende benyttede sig af de ganske udm?rkede fodg?ngerfelter. Selvom det kan v?re sv?rt at se zebrastriberne p? vejen, n?r det er smattet, er der dog andre indikatorer p? deres eksistens…
Patricia
22. december 2003 at 18:01M?ske er ?rsagen at de nydelige, ?ldre og hvidh?rede damer kan huske tilbage til dengang en smule sne automatisk svarede til at alle bev?gede sig rundt p? ski eller til fods og medbragte ungerne p? k?lk. Simpelthen fordi intet mekanisk kunne starte i kulden.
Eller m?ske er det bare en naturlov? Som den fam?se syltet?jsmad, der altid lander p? den forkerte side hvis den tabes p? gulvt?ppet.
Eller m?ske funderede hun bare over hvordan hun skulle n? at k?be den sidste gave til ?ldste barnebarn, eftersom striktr?jen ikke er blevet f?rdig til julen.
Uanset hvad – det gl?der mig at ingen kom noget til.