I mange år var omgangsrækkefølgen fastlagt og der var ingen slinger i valsen. Det var til at finde ud af, for det var bare et spørgsmål om at tilgodese alle. Tre steder skiftedes til at fornøje sig med vores selskab juleaften og så havde de bare af at være glade. Stakkels den der prøvede at springe over køen og måske forsøgte at lave om på rækkefølgen. Så faldt der birkebrændeknuder ned – hårdt, og over rygstykkerne..!
Til sidst blev det for meget med alt det rejseri og alle de ting vi måtte indrette os på. Alle de mennesker, hvis lyst til at huse os, var bestemmende for om vi følte os godt tilpas i juledagene. Alle de fremmede steder med overnatning på gulvet med en hurtig opredning. Alle de morgener hvor der var kø til badeværelset og man altid selv valgte at gå derud sidst – værtsfolkene måtte vel hellere komme først. Alle de mennesker, som altid gerne ville se os i juledagene, nu vi endelig var i byen. Alle de mange mennesker vi ikke nåede at se, fordi der altid var så mange arrangementer i julen. Skuffelsen, når vi fortalte, at vi tog hjem inden nytåret. Det evigt gentagne spørgsmål om hvornår vi dukkede op igen.
Vi sagde stop og valgte at holde jul hjemme hos os selv…
Nu holder vi juleaften som vi synes juleaften skal være og det er nu vores traditioner – eller mangel på samme – som er bestemmende for juledagene. Vi bestemmer selv menuen, som kan være alt fra vildt til det helt traditionelle, afhængigt af vores lyster det år. Vi begynder at pakke gaver op fra morgenstunden og pyjamas er tilladt det meste af dagen. Vi læser, spiller, snakker over en kop rødvin, ringer på ved naboen og ønsker god jul, hjælpes ad med forberedelserne til julemaden og har i det hele taget ikke travlt.
1. juledag er døbt Store Pyjamas Dag herhjemme, for det er KUN tilladt at være iført omtalte beklædningsgenstand. Det er strengt forbudt at bevæge sig udenfor hjemmets 4 vægge den dag. Dagen er helliget afslapning. Spil og hygge er hovedingredienser og bli’r der inviteret til arrangementer, siger familien enigt nej tak.
Vores dør står åben juleaften. De fleste er velkomne og vi vil gerne have gæster. Vi vil bare ikke være afhængige af at skulle invitere og aftale allerede i juni måned. Vi gider heller ikke skulle fare rundt og ligne glansbilledet af den perfekte familie. Til gengæld lover vi, at der er hygge, ro og masser af stemning her – hvis man ellers kan abstrahere fra at der måske mangler et glas rødkål, stjerne i toppen af juletræet og vi forøvrigt også har glemt at købe fløde til sovsen…
Gran i håret… og så derudaf…
7 kommentarer
Liselotte
22. december 2003 at 10:54Jamen min 1. juledag er simpelthen HELLIG, for julen er for mig i h?j grad familiens tid og derfor SKAL der v?re tid til at hygge med hinanden. Skulle jeg efterleve alle de ?nsker der er til mig og min familie, havde vi ikke et ?jebliks fred f?r engang efter nyt?r ;-)
Yrsa
22. december 2003 at 10:51Og hos os er 1. juledag ogs? blevet hellig i ?r – ingen hiver i os men vi f?r g?ster 2. juledag men kun dem vi GIDER og se :-))
Yrsa
22. december 2003 at 10:50Jeg har printet dette og vil give svigermutter samme!! Hun har flere gange fisket for at vi skulle komme ud til dem for det er jo s? nemt at skulle pakke 5 personer ned med gaver og hele molevitten istedet for at de pakker 2 personer ned og kommer op til os.
S? kan jeg ogs? selv bestemme menuen og det bliver IKKE and men farseret kalkun hvor der er rigeligt til b?de 1. 2.3. juledag osv…..
Liselotte
21. december 2003 at 18:16Ja, det er sk?nt med s?dan en dag – den kan varmt anbefales, hvis man ikke er i traditionsbundet julefrokst-menageri den dag – ellers kan enhver anden dag bruges som erstatning, men KUN hvis man er i pyjamas…
Anita
21. december 2003 at 18:12Hvorfor pokker lavede vi ikke s?dan en py-dag da vi var p? bes?g ?? Det m? vi n?sten g?re om *G*
Liselotte
21. december 2003 at 16:53Vores pyjamas-dag er simpelthen det bedste vi nogensinde har indf?rt…
Jo, vi glipper julefrokoster p? den konto, men vi vil ikke bytte for noget i verden, for det er en af ?rets bedste dage – vi gl?der os altid til den dag allesammen :-)
Ole L.
21. december 2003 at 16:42Hold k*ft det lyder l?kkert! Noget jeg godt kunne misunde jer – men ikke deltage i… for jeg ejer ikke en pyjamas ;O)