Selv en 1. december er det nødvendigt at lade sig udskælde…
Jeg er vel selv ude om det, delvist, for ikke udelukkende. Jeg prøver jo at holde døren lukket. Jeg prøver jo at binde vilddyret. Jeg prøver jo virkelig at holde styr på kræet – det gør jeg altså… Det lykkes bare ikke særlig godt!
Naboen: Hmmm… Ja, det er jo ikke godt…
Mig: Nej, det er vist mildt sagt!
Naboen: Hvad skal vi gøre ved det?
Mig: Jamen… Øh… Ville du være tilfreds med at jeg udbedrede skaderne og smed lidt forårsløg oveni?
Naboen, lidt tøvende: Jo… Ja, det er vel godt nok…
– der var hundegravet et krater i hans græsplæne på størrelse med Furesøen…
4 kommentarer
Liselotte
1. december 2003 at 12:46Ole–> Det er da vildt store haver, men m?ske var det bare mig der i feberhed febrilskhed fantastisk hurtigt konstaterede, at hullet LIGNEDE Fures?en… ;-)
Liselotte
1. december 2003 at 12:44Randi–> N?j, for en s?d historie med lagkagen… Vi har engang oplevet en lignende med vores f?rste hund, som ?d fl?skestegen inden vi n?ede til bords… Pinligt, men vi unger var glade, da der blev hentet k?bemad, hvilket ikke skete s? ofte hjemme hos os :-)
Ole L.
1. december 2003 at 11:13Det er godtnok store haver I har derude!! ;O)
Randi
1. december 2003 at 10:49B?st! Forh?bentligt var hullet ikke liges? dybt som Fures?en, Danmarks dybeste s?.
Jeg kender f?lelsen af at v?re ejer af en fr?kkert. Det minder mig om dengang Barkas slikkede fl?deskummet af lagkagen til en familief?dselsdag. Den stod lidt yderligt p? et sofabord, s? jeg synes han var lidt undskyldt – men uheldigt alligevel! “???h…skal jeg sk?re et stykke kage til dig? Det er light-udgaven…”
God forn?jelse med udbedringen!