Selv syg findes ikke i min ordbog, men bekymring for mig selv opstår momentant og denne gang mere massivt og med en længere tidshorisont end jeg har tilladt de sidste 2 år. Efter at have brugt de sidste år på at passe alle de alvorligt syge og døende i egen familie, og derfor have negligeret mig selv i grusom grad, er det nu nødvendigt at stoppe op og være realist i stedet for virkelighedsfornægtende…
Der har været flere tegn. Jeg har nægtet. Så er der kommet endnu flere tegn. Jeg har stadig nægtet og er blevet midlertidigt blind. Til sidst nægter kroppen at jeg ignorerer den… og strejker…
Lægen… Ja, den nye altså – den gamle døde jo – kigger, føler, spørger, trøster… Nej, tæerne falder ikke af. Nej, det er ikke alvorligt, men kan da blive det. Jo, du skal naturligvis undersøges. Om det er diabetes? Hmmm, måske… men det kan en blodprøve afsløre…
– jeg har en tid i morgen tidlig klokken 8…
6 kommentarer
Liselotte
2. december 2003 at 08:06Takker :-)
dalager
1. december 2003 at 22:10Jeg er ogs? med p? en krydser :-)
Liselotte
1. december 2003 at 21:38Nej Ole… det h?ber jeg s?rme heller ikke, s? kryds lige fingre OG t?er for mig i morgen tidlig ;-)
Ole L.
1. december 2003 at 21:09F?j for den…..
ARGH!…. H?ber da ikke det er s? galt fat.. :O/
Liselotte
1. december 2003 at 19:40Nej, men lad mig sige det p? denne m?de…
Det h?ber jeg den ondelynemig heller ikke, men skulle det v?re tilf?ldet… har jeg selv sparet op til den, s? det… :-(
Pernille
1. december 2003 at 18:57Uuuh…det h?ber jeg bestemt ikke for dig.
Krydser alle de sm? fedtede…;-))