0

Når krop og hjerne ikke følges ad

– er man nødt til at indstille sig på nederlag… Det glemte jeg, så frustrationerne var ved at tage overhånd herhjemme indtil jeg indså, at det eneste jeg duede til i dag, var en stille dag foran skærmen. Den har jeg nu taget og som en ekstragevinst har jeg fået ryddet op i nogle af alle de hængepartier jeg havde.

Desuden “kom jeg til” at lege lidt med css’en og derfor er stedet nu iklædt sin juledragt – lidt for tidligt er det ganske vist – og helt ærligt… Det var altså ikke sådan her jeg havde planlagt julekostumet, men… Fantasien og den dårlige smag løb af med mig, så nu endte det altså sådan her…

PS – stoffet jeg skrev om forleden var endnu ikke kommet hjem i går, så det endte med en helt ualmindelig upoleret Liselotte, som i utvetydige vendinger fortalte ekspedienten, at de nok skulle sende en masse utopiske juleønsker i retning af Atlanterhavet, for stoffet må helt sikkert ligge på dets mørke og ulækkert klæbrige bund!

Du vil sikkert også kunne lide