5

Det skal man bare ikke…

Der er grænser for hvad man skal udsætte fysik og sjæl for og at stå op før klokken 8 lørdag må absolut være en af tingene…

Det der skal være indgangen til en god dag, bliver i stedet for næsten rædslernes nat – der er altså stadig halvmørkt på det tidspunkt – og jeg fortryder nu, at jeg stod op bare fordi jeg var vågen. Jeg burde være blevet under dynen…

Vilddyret har lagt en kedelig hilsen oppe i stuen, på mit hvide tæppe, så frem med ajax og klud. Bagefter opdager jeg, til min store rædsel, at vaskemaskinen ikke er startet aftenen før, hvilket betyder at jeg allerede lørdag morgen er én vask bagefter. Det betyder faktisk noget, når man vasker 3 maskiner hver dag… og er sprunget over vasken i 2 dage…

Efter naivt at have troet, at jeg stille og roligt kan nå en kop kaffe i fred og ro, går der ikke 2 minutter før yngste står insisterende og skal have mig til at hjælpe med antennen… Som om jeg kan den slags og det ender da også med skrig og skrål, fordi jeg – det burde ikke være muligt – ender med at have forårsaget endnu en genudsendelse af snestormen i ’82.

Lige nu sidder jeg såret og bløder på gulvbrædderne, for naturligvis skulle jeg nå at slå tåen imod en af de forbandede dørkarme folk insisterer på at have indendørs og når det er slut, er jeg sikker på der venter værre forhindringer forude…

Jeg skulle være blevet i min seng!

Du vil sikkert også kunne lide