8

Så sku’ fanden da stå i sølle 48…

Mig: “Nå, men så deles de altså. Og skiftes til at trække en pakke…”
Hende: “Nej da! De har da hver sin. Det ville aldrig gå på den anden måde.”
Mig: “Jam’n… Mener du de har HVER deres pakkekalender? Allesammen?”
Hende: “Ja da! Det ER jo kun jul én gang om året, ikke…”

Jo, gu’ er det kun jul én gang om året – hvilket jeg også finder alt rigeligt – men at lave pakkekalender har jeg forlængst opgivet. Det gik i de første år af ungernes liv, men snart var det afskaffet. Min fantasi rækker ikke og jeg bli’r sur over at skulle lave 48 små pakker med alt muligt ragelse, som de alligevel ikke kan bruge.

Hun har til gengæld 5, ja fem, børn i alderen 2 – 12, som allesammen har hver deres pakkekalender og det endda så’n en hjemmed’zainet en – garanteret håndbroderet og alting… Hun køber 120, ethundreogtyve, pakker hvert år, for møjsommeligt at pakke dem ind og hænge dem på pakkekalenderen, så de er klar om morgenen den 1. december.

Hvorfor er det lige, at jeg føler mig som en ravnemor, da jeg efterlader hende på hovedet i en af Nettos rodekasser…. Hmmm…

Du vil sikkert også kunne lide