De står bøjet over opgaven. Koncentrerede slår de streger, klipper og folder. De gider og de elsker at forklare for en uindviet som mig. De tegner og fortæller. Viser mig hvordan det skal gøres. Forklarer hvorfor præcision er vigtig. Ihærdigt slås de med buk, fals og søm som bøjer, som siv for vinden. De hamrer med en følsomhed som overrasker. De er knalddygtige og de gider.
Det er en fornøjelse at være i selskab med unge mennesker, som brænder for deres fag!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.