7

Smil til verden…

Nogen synes jo ind imellem, at de vil udfordre skæbnen og det er sådan set også i orden, men…
For fanden hvor jeg bli’r vred, når der er så’n en bette, (red: næsten 1,90 og rimelig bred, da han først træder ud af bilen) drengerøv, som skruer sin totalt overgeilede sorte Golf indenom, for lige at snuppe P-pladsen foran næsen på mig.

Travlt har jeg! Som sædvanlig har tingene drillet til morgen og det er ikke tid jeg har mest af. Det har han tydeligvis heller ikke, når han sådan vil sætte livet på spil for en p-plads, men, men, men…

Han gør regning uden vært – viser det sig… for jeg bli’r RASENDE! Han griner i min retning, mens han skruer bilen ind på pladsen, men inden han er færdig med sine knebne manøvrer, står jeg der. Midt på p-pladsen, som han regnede med at snuppe lige for næsen af mig. Og jeg bli’r stående!

Smiler til ham, mens han sidder og prøver at vinke mig væk. Smiler endnu sødere mens han ruller vinduet ned, for så at sige: “Tænk engang… Jeg var lige ved at tro, at du havde planer om at snuppe pladsen her lige for næsen af mig. Det er dejligt at se, at du ikke har planer i den retning, men bare vil vende bilen. Tak skal du have…”

Et øjeblik er han lige ved at sige et eller andet, men jeg smiler bare sukkersødt til ham… og han siger: “Nej da, det kunne jeg aldrig drømme om”, bakker ud igen og kører hen i næste række af parkeringsbåse og smider bilen der.

– jeg går tilbage til bilen og smider den ind på plads mens jeg sender ham mit sødeste smil… Ahhhh…

Du vil sikkert også kunne lide