Ondskab og egoisme…

Forleden prøvede jeg, endnu en gang, at overtale min amerikanske ven til at læse nogle bøger, som har betydet utroligt meget for mig. Bøger, som jeg er ganske sikker på, har været med til at forme mig, min tænkning og min opfattelse og forståelse af mennesket.
Jeg er ikke specielt filosofisk anlagt. Tænker ikke hverken store eller dybe tanker særlig ofte. Til gengæld elsker jeg en intens snak, som beskæftiger sig med nogle af de egenskaber alle mennesker rummer, men som de fleste benægter at eje… Jeg synes det er interessant at pille ved alle de masker vi vælger at bære, både for at fungere socialt, men også for at opnå. Jeg tror på, at alle dybest set er anderledes, end det de giver sig ud for.
Noget som de færreste mener at besidde er ondskab og ekstrem egoisme. Sådan helt igennem ond eller egoistisk, er der vist ingen som glad og frejdigt proklamerer de er…

Ondskab og egoisme kommer, for mig at se, i 2 former. Manglende empati og manglende følelser, kan gøre mennesket til et af de farligste dyr på kloden, men den findes også i en anden form. Ondskab og egoisme kan også opstå af afmagt og angst. Presset til sit yderste, bliver menneskets reptile sanser vækket og ønsket om overlevelse bliver udgangspunkt for vores handlinger. Sådan tror jeg vi allesammen i yderste konsekvens vil fungere.

Primo Levi, en italiensk jøde, havde overlevet Auschwitz efter at være blevet arresteret i Italien i december 1943 og sendt til Auschwitz i januar 1944 som 24-årig – og jøde. Han overlevede Auschwitz takket være held – på dette tidspunkt havde den tyske regering nemlig forbedret levevilkårene i Auschwitz for at få bedre udnyttelse af fangernes arbejdskraft og dygtighed. Efter tiden i udryddelseslejren skrev han bøger. Han var produktiv og beskriver i sine bøger egne iagttagelser af mennesket i dets simpleste form. Undersøgte i lejren, på egen vis, hvad der er tillært og hvad der er indbygget, når menneskedyret kæmper for sin overlevelse.

I bøgerne ???Hvis dette er et menneske??? I og II fortæller han, på usentimental vis, om livet i en udryddelseslejr. Om de to klart adskilte mennesketyper. Dem der overlever og dem der går til grunde. Han beskriver hvordan man, uden andre til at hjælpe, støtte eller bære, er alene om det ene mål at overleve. Der er ikke overskud til at yde for andre. Kun energi til selv at prøve at overleve. Det gør noget ved mennesket. Kampen for at overleve er nådesløs.
“Enhver som har skal der gives, men den som ikke har, fra ham skal endog det tages som han har.” I udryddelseslejren hvor mennesket er alene, og hvor kampen for livet er reduceret til urtidsagtige mekanismer, fungerer denne uretfærdige lov i bedste velgående og anerkendes af alle. Ingen forventer længere noget af hinanden. Kun overlevesesinstinktet er intakt og derfor eksisterer begreber som ???hjælp din næste???, empati og medfølelse overhovedet ikke længere.

Meget spændende, skræmmende og tankevækkende læsning. Jeg synes bøgerne har givet mig en indsigt, som siden har kunnet forklare så ufatteligt mange ting, som jeg har fundet uforståelige. Krige, ondskab, dårskab og meget meget mere…

Bøgerne er i allerhøjeste grad læseværdige og burde være obligatorisk læsning, hvis man vil kaldes menneske…

Supplement, hvis du ikke er TRÆT af at læse om ovenstående…
Rescue of the Danish Jews – jeg er DYBT imponeret over hvor omfattende siden er – der gemmer sig en dansker bag siden. Louis Bülow.