Oprydning gi’r plads… til mere nyt, ikke?

Når man som jeg er samler… altså så’n helt ind til benet, får man samlet usædvanligt meget skrammel sammen gennem årene. Jeg gætter på, at jeg ville være i stand til at etablere rundt regnet 3 komplette hjem med mine dimsenoter, men det er nu skønt…
Altid kan jeg finde lige præcis det jeg står og mangler i en snæver håndvending. Altid kan jeg hjælpe med et eller andet, for det står sikkert på loftet. Altid kan jeg tilbyde en lænestol, sofa, ny jakke, gummistøvler, 15 tallerkener, 3 kander, søm og skruer af enhver art o.s.v. Der er stort set ikke grænser for hvad der kan findes her på matriklen…

Det eneste problem er, at jeg snart ikke kan finde mine samboer for alle dimsenoterne. Det er jo kritisk og jeg indrømmer gerne, når noget tager overhånd. Det HAR taget overhånd og der må andre boller på suppen. Jeg rydder op og smider ud nu…

Godt i gang, kommer jeg alligevel i tanke om, at der sikkert er en der kan bruge den sofa som har stået på loftet de sidste 8 år. Måske er der også en som kan anvende de gamle børnebøger, som ellers bare står og samler støv. En helt tredie vil sikkert finde fornøjelse i at sortere lidt i poserne med gamle garn- og skindrester. Og sådan kan jeg blive ved… Jeg når bare ingen vegne og loftet er stadig fyldt med ragelse.

I går greb det om sig og blev endda effektivt. Jeg ryddede op i skoene. Det gjorde ondt, men jeg gennemførte. Jeg smed ud – mindst 10 par – og pludselig behøver fodtøjet ikke længere at stå i lag, men kan placeres så man næsten kan overskue det hele på én gang. Nu sidder jeg så her og tænker lidt over alle de sko der alligevel kan være i skabet, hvis man altså bare pakker det ordentligt – så mon ikke jeg snart skulle få købt lidt ekstra til samlingen…