10

Okker gokker – et par sorte sokker…

Nu har jeg jo noget med bare tæer…

Kan sådan set godt lide at ha’ dem… altså de bare tæer. Jeg har altid bare tæer, sommer som vinter – elsker fornemmelsen af bare tæer.

Det kan vise sig at have mange og uforudsigelige effekter på folk, som dengang jeg skulle arbejde i et privat hjem en januardag i en vintersnestorm. Jeg og min bette dyt havde kæmpet os vej gennem ufattelige mængder sne, for tilsidst endelig at ankomme til det aftalte sted. Jeg ringede på, blev budt indenfor og som det høflige menneske jeg er, skyndte jeg mig selvfølgelig også at tage støvlerne af.

Det nåede jeg at fortryde mange gange. Mine bare tæer stod til diskussion den eftermiddag. Stort set ikke andet. Jeg kom for at arbejde, men det faktum at jeg havde bare tæer i mine vinterstøvler, kom til at fylde meget mere end godt var. I løbet af den eftermiddag blev der snakket bare tæer gentagne gange. Når jeg troede de var færdige med at snakke om dem – jeg prøvede f.eks. også at gemme dem lidt væk under bordet – var der pludselig en der igen sagde: ???Jeg kan altså ikke glemme du har bare tæer…??? og så bukkede alle sig ind under bordet, for ligesom at forsikre sig selv og hinanden om, at jeg virkelig havde bare tæer.

I dag ligger der er par sorte strømper i min bil. De ligger der altid, for jeg vil ikke endnu en gang risikere, at mine bare tæer kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget – altså ikke i størrelse, men så’n mere i bevidstheden hos folk, som helst skal koncentrere sig om min arbejdsindsats – ikke mine bare tæer…

PS – jeg kører også med bare tæer i bilen. De siger jeg er syg!

Du vil sikkert også kunne lide