Jeg var ude at hygge mig i går. Ude hos venner. Jeg blev opvartet efter alle kunstens regler og nød det rigtigt. Vi hyggede os, fik snakket om en masse vigtige ting. Vendt verden, så at sige…
Da den alvorlige del af “festen” var slut, skulle vi lige have et spil. De havde fået et nyt spil, ja ikke nyt på den måde, men nyt for dem… og os… Settlers, som åbenbart kom med et avanceret sæt spilleregler – i hvert fald forstod jeg ikke halvdelen. Ikke at det overrasker mig. Jeg er bare SÅ dårlig til at forstå teori, men en udmærket praktiker, så det hjalp lidt da vi kom i gang med spillet, som trak ud i evigheder…
Undervejs i den slags skilles fårene fra bukkene. Lynhurtigt ser man hvem der er i besiddelse af genet og hvem der ikke er.
For nogen bli’r sådan et spil næsten en kamp på liv og død. For andre er det ren underholdning og langt mere procesorienteret end det er en konkurrence. Belastende er det, at være konkurrencemenneske og så være i selskab med en som ikke rummer evnen til at VILLE vinde, men sådan var det i går aftes. Selvfølgelig endte spillet med at personen som ikke ejer begæret til at blive kåret som vinder, til sidst sad med sejren…
Den slags er bare SÅ uretfærdigt!
– kan du gætte hvem der vandt? ;-)
12 kommentarer
Liselotte
3. november 2003 at 10:06He he he… Ja, det er jo morsomt som den slags kan udvikle gode vibrationer og stemning… the alts?…
dalager
3. november 2003 at 09:31“n?sten som at ryge the”.
?h. S? er jeg straks med.
;-)
Liselotte
2. november 2003 at 16:06Okay da ;-)
mojo
2. november 2003 at 14:19hov hov, do not go down that road. – s? m?nd blot en masse s?de sager. N?sten som at ryge te.
Liselotte
2. november 2003 at 13:47Det lyder ret hyggeligt og det er s? fedt, n?r en fest lykkes p? den m?de… Gu’ ved hvad det var for en slags tobak der var i de vandpiber…. hmmm ;-)
mojo
2. november 2003 at 13:27Jeg var til en 25 ?rs f?dselsdag for et par uger siden. Vi var ca. 25 som deltog, og vi festede til kl. 0330. Dvs. vi snakkede uafbrudt (stort set) fra vi kom til vi gik. Hvorfor? Ved ikke, men der var vandpiber…og de gav ligesom den rigtige stemning. Ganske harml?st, men er du gal, det gik i dybden. Vel nok een af de f?rste fester, der ikke d?de ud kl. 12 og som ikke var pr?get af ligegyldighed alene.
Liselotte
2. november 2003 at 11:38*LOOOOOOL*… den er ny! Det m? jeg pr?ve engang hvor jeg er overbevist om, at der ikke er k?kkenknive eller andre skarpe genstande i n?rheden – ellers t?r jeg ikke…
dalager
2. november 2003 at 11:33Been there :-)
Det bliver dog f?rst sjovt, n?r man begynder at spille til modstandernes fordel. Og g?r opm?rksom p? det.
S? fornemmer man, hvordan det er at blive stillet for en krigsret…
Liselotte
2. november 2003 at 11:14Der er ogs? spil som jeg engagerer mig mere i end andre, men generelt m? man sige, at jeg spiller for at have det sjovt – ikke for at vinde…
Det kan til geng?ld skabe konflikter af enormt omfang, hvis man i selskab med et konkurrencemenneske r?ber den slags – jeg burde v?re klogere…
Den vandpibe… lyder hyggelig…
mojo
2. november 2003 at 10:46Falder nok ind under kategorien IKKE-konkurrencemenneske. I hvert fald n?r det g?lder Settlers. Det er da et hyggeligt spil, og timerne kan flyve afsted, men det har nu ikke rigtig grebet mig p? samme m?de som flere jeg kender. S? vil jeg hellere ryge vandpibe…
Liselotte
2. november 2003 at 10:36Tak ;-)
Jeg er hadet i obskure villakvarterer i en forstad til ?lborg, alene p? baggrund af en indstilling til spil, som jeg selv finder b?de sund og god… At spille ska’ v?re sjovt, ikke noget som skaber fjendskab eller uvenner… eller er det bare mig den er helt gal med?
plok
2. november 2003 at 10:27Tillykke med sejren!