Fældet af en storetå…

Gud hjælpe mig om ikke jeg klarer det mest utrolige i min hverdag. 3 dødsfald indenfor den nærmeste familie indenfor de sidste 6 måneder, samarbejde med kommune og amt omkring specialtilbud til handicappede, en hverdag med et handicappet barn og ofte tusinder af praktiske gøremål – altsammen noget, som jeg gerne både vil og gør. Du hører mig ikke klage, for jeg synes faktisk, at jeg har et pragtfuldt liv og er smadder privilegeret, men…

NU vil jeg klage… Av for satan, hvor vil jeg klage!
Kom der en semiuddannet amputør forbi matriklen i dette sekund, havde han en stående invitation til at afprøve de endnu spæde evner udi at amputere lemmer, for jeg har en storetå jeg gerne var foruden.
Jeg har fået neglerodsbetændelse… Ikke fordi jeg synes du skal indvies i mine mest intime kropsfunktioner, men jeg har da ALDRIG oplevet noget lignende! Ufatteligt smertefuldt er det og ydermere forhindrer det mig i at foretage mig nogetsomhelst fornuftigt. Jeg sidder bare…
Sidder med foden i sæbevand og venter på bedre tider – som om de kommer af det her, men ondt gør det… og så gør det måske også en lille smule godt… Jeg håber sørme på snarlig bedring og det gør resten af familien vist også, for før jeg kan montere støvlen igen, er der ikke meget sjov ved at være i selskab med mig… Jeg klager bare!