Venter på farmand… for farmand er så rar!

Jo… det er nu rigtigt nok. Vores farmand er rigtig rar – og vi venter på ham. Hjertets godhed løb af med ham, så han står lige nu på hovedet for naboen. Computere skal installeres, ledninger skal trækkes tværs over lofter og forklaringer skal gives.
Imens venter vi på farmand… og ikke kun fordi han er så rar. Farmand skal nemlig også sørge for aftensmaden, så indfinder han sig ikke snart, kommer vi til at gå sultne i seng!
Nu kunne du måske spekulere på, om jeg ikke kan lave mad. Jo, det kan jeg godt. Jeg finder det bare smaskhamrende kedeligt og vil gøre næsten hvadsomhelst for at slippe… Til gengæld gider jeg bage – og det er lige hvad vi har gjort i dag. Vi har faktisk nået forrygende meget i dag… Dagen startede med den sædvanlige gode kop kaffe med yndlingssukkeret tilpas doseret. Et skvæt mælk gjorde den perfekt og kaffen har løbende holdt energi-niveauet i stilling til…
9.30 klarede vi en smart herre-klip i badeværelset. Bagefter karbad med efterfølgende indsmøring, negleklipperi m.m. Ældste er smuk nu!
Klokken 12 kom mormor og vi gik en smut i haven, for at beundre de smukke efterårsblomster. Georginerne er gavmilde. Bagefter fik vi forberedt madbrødene, som nu står oppe på køkkenbordet og gi’r duft til hele huset.
Klokken 15 spiste vi en sen frokost med ostemadder og den uundværlige kaffe.
Klokken 17 installerede vi Harry Potter på Yngstes ny-rensede og dejligt tomme computer.
Klokken 18 rev jeg mig i håret over det under det i virkeligheden er, at Yngste på ganske få timer kan nå at fylde SÅ meget på sin computer.
Ind imellem de forskellige gøremål, har vi vasket bunker af tøj, luftet Vuf og danset til lidt hip-hop.
Nu… klokken 18.47 sidder jeg stille og forbereder maven på, at det bli’r sent i aften… Hov… Var det ikke vores farmand der kom ind af døren? Jeg tror det! Jubi, så får vi alligevel mad i aften og skal ikke gå sultne i seng… Livet er en gave!