2

Store nødder?

Store nødder er der vist ikke mange mænd der siger nej til, så her kommer de…

image 60 gram sukker
60 gram smør
fintreven skal af ½ citron
¼ stang vanille
200 gram hakket mørk chokolade
200 gram lys sirup
4 æg
200 gram halve pecannødder

Mørdej:
100 g koldt smør
200 g mel
75 g flormelis
1 æg
1 knsp salt

Skær det kolde smør i firkanter. Bland smør og mel med fingerspidserne. Ælt hurtigt dejen sammen med flormelis, æg og salt. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den koldt i 1-2 timer.
Smør gør en mørdej skør. Sukker gør den sprød. For meget mel gør den tør. Kakao virker på samme måde som mel.

Tag mørdejen ud af køleskabet ca. en time før den skal anvendes. Drys lidt mel på bordet og rul mørdejen ud så den passer til en tærteform på ca. 25 cm. i diameter. Læg dejen over tærteformen og pres den forsigtigt fast til kanten. Skær overskydende dej væk, men sørg for at lade en cm dej rage ud over kanten. Form denne dejkant så den bølger langs formens kant. Sæt formen i køleskabet i 30 minutter. Forvarm ovnen til 170 grader.

Chokoladefyldet : Kom sukker, smør, citronskal og vanille i en lille gryde over middel varme. Varm massen op til kogepunktet. Rør med en træske. Lad det koge i ca. 1 ½ minut. Hak den ene halvdel af chokoladen groft og stil den til side. Hak den anden halvdel fint.

Hæld grydens indhold i en skål og tilsæt den finthakkede chokolade. Rør med en træske til chokoladen er smeltet og blandingen er homogen. Tilsæt sirup og salt. Brug en elhåndpisker og pisk de hele æg i et ad gangen. Pisk kraftigt indtil blandingen er glat.

Tag tærteformen ud af køleskabet og sæt den på en bageplade. Prik tærtebunden nogle gange med en gaffel, således at bunden ikke hæver. Spred pecannødderne ud over bunden i et jævnt lag. Gør det samme med den grofthakkede chokolade. Hæld forsigtigt den flydende chokolademasse over og sæt tærten ind i midten af den forvarmede ovn.

Lad tærten bage ½ time. Skru derefter ned for varmen til 150 grader og bag den i endnu 30 minutter indtil overfladen er fast. Tag tærten ud af ovnen og lad den køle af i en time ved rumtemperatur, stadig i formen. Sæt derefter formen i køleskabet i mindst 2 timer.

Servering : Skær tærten i passende stykker – og her er det altså lidt vigtigt, at du ikke får ejer-fornemmelser og bli’r nærig… Sørg for en god kop kaffe eller te og lad dit selskab berige med en oplevelse ud over det sædvanlige – den er go’!

Du vil sikkert også kunne lide