7

Når jeg bli’r gammel…

Vil jeg have en storblomstret kittel i uopslideligt nylon, portvinslager der rækker mere end 2 uger og forbeholde mig retten til at læse Lille Sorte Sambo for alle nabolagets unger – vel at mærke på betingelse af, at de ikke render hjem og sladrer til deres forældre om dette politisk dybt ukorrekte valg af læsestof…

Jeg vil have en have-gyngesofa med plastik-overtræk, som er hullet efter jeg adskillige gange har tabt cerutten i bar betagelse over min egen dygtighed. Jeg kan nemlig samtlige plantenavne på latin og vil utrætteligt fremføre dem for enhver der lægger vejen forbi…

Min have vil være fuld af svulstige Georginer, som allesammen har helt specielle navne og alle mine gæster, uden undtagelse, skal opdateres i dem HVER gang de kommer.

Jeg vil invitere veninderne på store fede frokostborde efterfulgt af bugnende kageborde med små, liflige likører til kaffen – og naturligvis i rigelige mængder. Når kaffen er overstået, vil vi henfalde til hver vores her-sidder-jeg-i-gyngesofaen-og-tager-mig-en-lille-lur og når den har forfrisket os, vil vi fortabe os i minder om dengang vi i flere uger i træk parkerede vores smækre og ungdommelige rumper nede foran den lokale købmand, fordi vi vidste at den udvalgte kom forbi med avistasken præcis klokken 15.34.

Om aftenen vil jeg sidde i sofaen foran TV’et med mine cerutter og strikketøjet, som naturligvis er et par meget grimme sokker til barnebarnet. Jeg vil sidde og råbe til Kenneth: ???Så du det? Det er fandeme for galt! Så du det????. Kenneth vil ikke høre mig, for han har afmonteret høreapparaterne – et privilegium gamle, leverplettede mænd har…

Jeg vil fløjte falsk ligeså meget jeg lyster – det er gamle damers ret!

Jeg vil tage til Vesterhavet og bade splitternøgen året rundt. Jeg vil ligne en gammel og hengemt sveske, når jeg løber glad henover stranden og kaster mig i bølgen den blå – og ikke om jeg vil misunde de unge pigers smukke faconer. Jeg vil være tilfreds med min facon!

Når jeg bli’r gammel, vil jeg bo med udsigt til Vesterhavet. Jeg vil have stormvejr, der er til at føle og jeg vil rives i. Jeg vil formentlig få det sådan, for jeg har brugt hva’ jeg havde og haft det sjovt og ikke været vis nok til at spare op til alderdommen, så jeg er fattig og skal bo i spidstelt!
Jeg vil ha’ en rød cykel med en stor cykelkurv, som altid skal være fyldt med friske afskårne blomster og Althea-bolsjer som jeg gavmildt deler ud af til kvarterets børn.

Jeg vil være vis, når jeg bli’r gammel. Jeg vil være værd at lytte til. Jeg vil være den skøre gamle kone, de allesammen elsker at besøge fordi hun ka’ en masse gode historier. Jeg vil lyve om nødvendigt!

Når jeg bli’r gammel…

Du vil sikkert også kunne lide