1

Har du nogensinde hørt en rødbede kalde?

Det har jeg…

Går nede i køkkenhaven og nyder den sidste rest sol og blomster, da jeg pludselig hører den mærkeligste lyd. Ligesom et pølseskind der sprækker langsomt…
Først en gang og så, ganske få minutter efter, 2 gange mere…

I første omgang undrer jeg mig, men tænker ikke yderligere over det, men da det gentager sig anden gang, begynder min nysgerrighed at få overtaget.

Hva’ pokker er det der huserer i min køkkenhave? Jeg mener at have udkæmpet det sidste, og afgørende, slag mod mosegrisene dengang de blev gasset med Kosans den bedste. Jeg mener… Intet ka’ da overleve en 5 liters gasflaske direkte ind af indgangsdøren og så fuld skrue..!

Langsomt lister jeg mig i retning af lyden og efter et stykke tid, hvor jeg musestille har stået og spioneret i bedste Bond-stil, hører jeg lyden igen, men… Ikke nok med jeg hører lyden. Jeg SER også hvad det er der forårsager den. Mine rødbeder sprækker – store, fede og velnærede vrider de sig op af jorden og sprækker…

… jeg tror det igen er syltetid – og så vil jeg iøvrigt ikke høre nogle overvejelser omkring at det er jordrystelser der har forårsaget miseren. Jordrystelsesteorien har allerede givet anledning til søgsmål med baggrund i bagvaskelse. SÅ store er mine gummistøvler heller ikke – og nej! Så tung er jeg heller ikke, så drop det!

Du vil sikkert også kunne lide