0

Med genetisk disposition…

Med genetisk disposition…

– for den, i går omtalte, ressonansflæsk er man nødt til at begå sig fornuftigt i madens verden. Det gør jeg faktisk! Jeg spiser grønt med rimelig nydelse og fiber med måde. Under hensyntagen til mine følsomme smagsløg prøver jeg hver dag at disponere min indtagelse af faste kalorier i et varieret og sundt mønster, men… Der er altså én ting som totalt overtrumfer alle mine gode intentioner!
Coca Cola gør livet fedt for mine celler. Hjernen vrider sig i abstinensramte kramper, hvis der går meget lang tid (red: mere end 2 timer) mellem jeg indtager den brune nektar og lige meget hvor ofte jeg beslutter mig for at stoppe med at drikke skidtet, så formår min fornuft ikke at overbevise de reptile sanser, som KRÆVER coca cola indenfor en overskuelig tid. Derfor vil jeg hermed opfordre til, at der snarest bliver markedsført cola-plastre, som gør det nemt for viljesvage og dybt afhængige danskere at stoppe med indtagelse af tomme kalorier…

image

DØD over min lokale cola-pusher… (Hvem vil alligevel savne Netto… ingen velsagtens…)

Du vil sikkert også kunne lide