I dag starter arbejdsdagen først klokken 10. Det er dejligt, for det giver mig tid til at summe lidt over livet og alle dets fortræffeligheder inden jeg skal afsted.
Jeg kunne f.eks. fortabe mig i at lovprise efteråret…
Jeg elsker årstiden med rusk, regn og ind imellem torden. Torden havde vi i går morges. Torden og lyn så smukke, at det næsten gjorde ondt. Jeg stod op og stod stille og iagttog dem fra soveværelsesvinduet, mens regnen strømmede ned og fyldte luften med duften af våd jord.
Mens jeg stod der, kom den lille firbenede pibende og rystende ind i soveværelset og det endte med, at jeg var nødt til at smutte under dynen med ham. Han kravlede langt ned under dynen, hvor han lå og trykkede sig ind til mig, men kom ikke og sig det ikke er hyggeligt at sove med en lille hundehvalp…
Det er bare mindre hyggeligt, når den sidenhen tror at det er sådan vi sover fra nu af og i al fremtid…
Oskar er i løbet af natten ramt af:
1) Et styk pude…
2) Fars klamme hånd i nakkeskindet…
3) Ukvemsord som ikke tåler gentagelse…
4) Akut Legionærsyndrom, hvilket betyder at han gør sig absolut flad, hvorefter han maver sig op i sengen i den tro, at ingen opdager det…
5) Efterfølgende fars ukvemsord i lind strøm…
6) Akut lyst til at sove i sin egen kurv resten af natten, som forøvrigt ikke var ret lang tid…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.