To kolleger havde arrangeret tur til Rold Skov i eftermiddag. Vi mødtes klokken 15 til kaffe og hjemmebagte kager, hvorefter vi blev hentet af 2 hestevogne.
Fire Nordbakker skulle trække os gennem skoven og de stakkels heste fik da arbejdet for føden. Halvvejs gennem skoven kom endelig røverbanden vi alle havde snakket om. Sprang ud fra træerne og kastede sig op på vognene, for at frarøve os tasker, smykker og værst af alt, vores kager!
Kvindeskrig er virkelig noget der trækker decibel og med en akut høreskade blev jeg selvfølgelig taget til fange, bundet i reb og så startede forhandlingerne… Det vil sige de startede for straks efter at slutte – der var dælme ingen der gad byde noget på mig… “Behold hende bare…”, var de tilråb jeg hørte… Trist i den grad at blive underkendt og det endda af kolleger…
Efter den beskæmmende oplevelse i skoven, var det skønt at komme i Røverstuen og få serveret dejlig mad i godt selskab – ja, jeg tilgav dem straks at de ikke gad byde på mig – og der blev snakket, drukket, grinet og hvinet, som det sig hør og bør når mange kvinder er samlede…
Nu er jeg hjemme igen og føler mig mørbanket. Jeg er træt, træt, træt… En marathondag er overstået, men gud for en dejlig dag med skønne kolleger!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.