8.25 – 11.40 / Sad på en stol i en udendørs gård (med træk) og kiggede på 17 mand som sled som små heste… 3 timer og 15 minutter er frygteligt lang tid at betragte selv lækre mænd arbejde når man fryser ad helvede til…
13.30 / En undervognsbehandling udført af ukendt mekaniker med tvivlsom uddannelse alias “Egen læge syg, så du må leve med at det er en for dig total ukendt mandsperson, som beder dig smække stængerne i vejret for herefter at undersøge dig grundigt det mest intime sted”…
13.45 / Det konstateres at yngste har en virus-infektion, som naturligt nok, ikke kan behandles. “Det forsvinder med tiden, men kan tage op til 1 år, så hav tålmodighed”… Ja, det er fandeme nemt at sige, når symptomerne er små kløende blærer…
16.37 / Yngste beslutter sig, endnu en gang, for at flytte permanent til varmere himmelstrøg. Pakker kufferten og begiver sig på vej mens ukvemsordene spredes som den flødeskum jeg prøvede at piske i går… Sætter efter uhyret efter 10 minutter…
17.21 / Familien lykkeligt genforenet. Yngste mener vi fortjener én chance til, “Men så heller ikke flere. I har fået rigeligt gennem årene…”
17.27 / Overvejer kraftigt om det ikke er tid for en hygger på sengen med den nye bog…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.