Mormor er død til morgen. Gammel var hun og med meget lidt livskvalitet de senere år, men ikke desto mindre gør det mig ked af det. Hun var en fantastisk dame, som vi allesammen holdt meget af. En “knag” som mange af hendes jævnaldrende ville have beskrevet hende. Hun kunne noget med at få tingene til at forslå. Ja, det tror jeg på… Hun strøg al gavepapiret og genbrugte det selv da millionen stod på bankkontoen…
Hun og morfar opfostrede 4 unger nede på Glasværket i Ålborg dengang i 50’erne da det endnu var sådan, at man var hjemmegående. Boede i en lille toværelses og formåede at få sendt alle ungerne godt på vej ind i voksenlivet. Sidenhen kom alle børnebørnene på skift til overnatning på den gamle divan. Julefrokoster som jeg uden at blinke mener tåler sammenligning med dogmefilmen Festen – dramaer af orkanstyrke. Skilsmisser, dødsfald og fødsler – alting gled ind i det puslespil som endte med at være hendes liv.
Et liv som var så hårdt, at det ind imellem var svært at slå smil af hende, men så meget desto bedre, når man pludselig så hende smile eller grine – så var det – kliche eller ej – som at se solen bryde frem bag regnvejrstunge skyer…
Hun var streng og strid, men jeg elskede hende… Æret være hendes minde…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.