Forlæg til den næste Dario Fo – forestilling…

Tante 1) “Hejsa. Jeg er ked af det, men mor er død i morges…”
Tante 2) “Nå… Gud, er mor død. Det er sørme ubelejligt med min fødselsdagsfest i weekenden…”
Tante 1) “Ja, men mon ikke du skal overveje at aflyse den?”
Tante 2) ” Ikke tale om… Hvorfor nu det? Hun er da ligeglad med hvornår hun bliver begravet…”
Tante 1) “Ja, det har du vel ret i men…”
Tante 2) “Nu ikke noget men… Jeg orker ganske simpelt ikke at skulle til at aflyse den fest… Vi begraver hende i næste uge og så får jeg lige holdt den fest inden. Det er der ingen der finder spor mærkeligt…”
Tante 1) “Naaai… det er der vel ikke (kritiske mennesker ville her have sporet en tvivlende klang i stemmen)…”
Tante 2) ” Nej, det er der ikke. Slut med det! Vi begraver hende på tirsdag – hun kan ligge på køl så længe – det sker der ikke noget ved. Ringer du til de andre?”

Ja, jeg ved snart ikke… Verden er sgu et forunderligt sted befolket af en mellemting mellem en middelstor palleløfter og asfalterede Bing & Grøndal figurer, er den ikke?