Nostalgitrip…

Dagene i København var skønne. Vi var sammen med familien og nød det i høj grad. Slappede af i ualmindeligt godt selskab og fik snakket ører og sjæle varme. Kørte flere gange tværs gennem København og dermed også forbi en gammel, ynkelig møntvask på hjørnet af Bellahøjvej og Thyvej. Trist er vist det eneste ord som dækker…
Ikke malet de sidste 10 år (og det vil jeg skrive under på) og med gamle, stive træbænke og beskidte ruder. Alligevel gav det et gip i mig hver gang vi kørte forbi og jeg blev glad.

På den møntvask sad jeg, højgravid med hævede ankler, en Indian Summer for 9 år siden. Mindst én gang om ugen tog jeg mit store net med vasketøjet og slæbte det fra 2. sal og over på møntvasken, hvor jeg satte tøjet i gang med den magiske rensning. Fandt den aktuelle bog frem og smed de uelegante egetræsstammer af ben op på bænken op ad vinduet og satte mig til rette i sikker forvisning om, at de næste timer havde jeg i stille selskab med mig selv og min bog. Kun sjældent kom der andre for at vaske, så social behøvede jeg ikke være – jeg skulle bare nyde timerne i fred og ro.

Vi boede midlertidigt i min søsters lejlighed. Havde endelig fundet drømmehuset, hvor vi kunne være med Alexanders behov for brede døre, god plads og ingen 1. sal. Hagen var bare, at vores eget hus VAR solgt og der ville gå 2 måneder før vi kunne overtage det nye. Vi skulle have et sted at bo imens og min søster og en veninde var fantastiske og tilbød os, at vi kunne få lejligheden. Min søster flyttede så ind hos veninden.

Alle vores ting blev opmagasineret og så var det ellers bare med at finde tålmodigheden frem. Hverdagen blev en kamp om at få tingene til at fungere og mens min mave voksede med foruroligende hast, badede vi Alexander i køkkenvasken, spiste på gulvet i stuen, sov 3 mennesker i et kaos af tasker, nødvendige hjælpemidler og glæden over endelig at have fundet drømmehuset.

Turen til møntvasken blev ligesom et symbol på det vi ventede på. At skulle gå på møntvask havde jeg aldrig prøvet før. Privilegeret var jeg. Havde ALTID haft vaskemaskine hvor vi boede, så jeg glædede mig næsten til at sidde de timer og glo ud over Bellahøjvej, filosofere over den tilværelse der ventede og snakke med det barn der lå trygt og godt og ventede på at komme til verden snart. Det var en tid fyldt med glæde og forventning – det er derfor synet af den gamle møntvask også i dag fylder mig med glæde – det var dejligt at gense den!

Sidenhen gik tingene så meget anderledes, men det gør de jo… 2 år blev det til i drømmehuset, så rev vi teltpælene på og flyttede til Jylland, men tiden som var god og glad, den kommer jeg altid til at mindes når jeg kører op ad Bellahøjvej…