Nu ka’ du jo ikke forvente…

Mormor og Oline sidder ved aftensmaden og snakker om det højskoleophold mormor lige er kommet hjem fra.

“Nå mormor, fik du så en kæreste?”, spørger Oline
Mormor kigger forundret på Oline og svarer, “Nej, det gjorde jeg altså ikke…”
“Var de da ikke gamle, de mænd nede på højskolen?”, spørger Oline videre…
Mormor svarer; “Jo, det var de, men der var ingen jeg gad at have som kæreste”.
Oline sidder lidt og tænker, hvorefter hun siger:
“Ja, ja mormor… Nu kan du jo heller ikke forvente at få en ung mand i din alder, vel”.

Synes lige jeg vil have det her med… som en fodnote til livet…

Noget om helte

Livet er en morgengave
sjælen er et pilgrimskor
der står krokus i min have
der står øller på mit bord
under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø
for en lærke tænker hverken
på at leve eller dø.

Her er fredeligt og stille
her er ingen larm og støj
jeg har sået kruspersille
og et brev med pureløg
lad alverden slå for panden
og bekæmpe spe med spot
jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha’ det godt.

Der er nok, der går og sysler
med at sprænge kloden væk
jeg vil ikke ha’ skærmydsler
og kanoner bag min hæk
mens de andre går og sveder
for at gi’ hinanden lak
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser
jeg vil så og ikke slå
selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på
der er nok af danske helte
som er danske hele da’n
og går rundt og spænder bælte
mens de råber: fy for faen!

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd
Jeg reserven blandt reserver
bryder ofte ud i gråd
jeg får nerver og migræne
blot jeg skær mig på en dolk
og vil helre slå min plæne
end slå løs på pæne folk

Livet er en dejlig gave
jorden er en herlig jord
der er øller i min mave
der står krokus på mit bord
når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

Halfdan Rasmussen