Med en klar og tydelig – ikke spor diffus – tendens i retning af klaustrofobi takker jeg stille min skaber for, at jeg ikke hver dag er nødt til at kravle ned i Metroen og sætte mig til rette og vente på at køre fast…
Jeg har altid været en klovn til lukkede rum, hvor jeg ikke selv kan styre hvornår jeg kommer ud igen. En elevator kan fremkalde de mærkeligste rystelser og spændingshovedpinen kommer krybende inden jeg overhovedet er nået i nærheden af den arbejdsopgave der ligger ude på 13. etage på sygehus syd. Jeg lider af klaustrofobi men overvinder den jævnligt. Jeg synes selv jeg nærmer mig heltestatus, når jeg klarer en opgave som den ovenfor. Jeg overskrider virkelig mine grænser hver gang jeg f.eks. træder ind i en elevator.
Min største triumf fik jeg denne sommer.
Vi skulle køre til Provence. Vi var nået et stykke ned i tyskland, da Kenneth havde brug for at jeg kørte lidt. Jeg overtog gerne, for det er sjældent jeg kan få lov til at navigere bussen og jeg elsker faktisk at køre den. Vi nærmede os Hamborg og bilerne begyndte at køre tættere da jeg overvejede om vi var på vej i “stau”… Farten blev sat ned og der gik ikke mange minutter før vi holdt der. Køen var uoverskuelig lang, men ikke desto mindre var folk omkring mig i godt humør. Der blev drukket og spist, snakket og røget, tisset i vejkanten og så videre. Lastbilchauffører fandt kaffen frem mens de sludrede henover rattet. Jeg kunne forstå, at det handlede om Elb Tunnel, som vist var lukket. Jubi, for den havde jeg ligesom set som et næsten uoverstigeligt punkt på ruten. 7 kilometer lang og umuligt at se land forude, de første mange minutter… Gudskelov. Jeg ville vist slippe med skrækken denne gang.
Inden længe gik det op for mig, at den ikke var lukket – der var bare vejarbejde. Jeg overvejede om jeg skulle vække Kenneth, for vild med ideen om at skulle køre derigennem var jeg altså ikke, men jeg besluttede at jeg ville prøve.
Jeg gjorde det!
Jeg kørte igennem Elb Tunnel med 20 km/timen og min familie trygt sovende i bilen. Jeg fik åndenød og havde det ikke rart, men jeg gjorde det! Jeg er stædig ad helvede til, når det kommer til at ville kunne et eller andet – jeg gjorde det!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.