Bare sådan en dag…

Sidder her med en lammende hovedpine. Den nærmer sig migræne-styrke, for kvalmen begynder at blive så tydelig, så den ikke længere lader sig ignorere. Jeg har spist Panodil, har sovet 2 timer og alligevel er det ikke rigtigt godt, men set i lyset af resten af verdens lidelser, er jeg bare taknemmelig for at det kun er en hovedpine, der tackler mig i dag…

Har haft møde på arbejde i dag. Det var intenst og hårdt. Jeg var ked af det inden mødet og jeg synes også det var et svært møde. Måske er det hvad som er årsag til hovedpinen… Vi fik dog en god snak og der er meget spændende diskussioner forude. Jeg er utrolig glad for mine kolleger, så det var vigtigt for mig, at jeg gik fra mødet med en god følelse. Det gjorde jeg heldigvis.

Annemette ringede fra Grækenland. De havde tydeligt mærket jordskælvet, men var ikke kommet noget til udover at de vist, som sædvanlig, har taget for store “lunser” af solen… De havde det dejligt og nød ferien sammen og det var jo skønt at høre, at de trives i hinandens selskab også på en ferie.

Mormor ringede også hjem fra Højskolen. Vi måtte fortælle hende, at vi syntes det var bedst at aflyse festen. Hun blev ked af det på Dennis og hans families vegne, men forstod til fulde, at vores behov var at være hos Dennis – ikke at feste, så hun tilbød med det samme, at hun kunne passe Oline i næste weekend, så vi kan komme derover. Det bliver rart at se ham og jeg har været heldig at få fri både torsdag og fredag, så det kan blive nogle gode dage.

Sanne kommer herud i morgen ved 18-tiden. Hun skal i byen med nogle veninder. Det er fars fødselsdag i morgen og naturligvis skal hun ikke sidde alene den dag. Gode veninder har været opmærksomme på det og har taget hånd om hende. Det er dejligt at opleve. Hun kommer her bagefter og sover, for vi vil ikke have, at hun skal sove alene i huset natten efter hans fødselsdag – hun er stadig meget ked af det i perioder, men ellers inde i en fantastisk god udvikling, som utvivlsomt er hård for hende. Jeg er sikker på, at den i sidste ende vil give hende en masse gode ting. Hun er vokset hver gang vi ser hende.

HOLD DA KÆÆÆÆFT…
Har brugt det meste af eftermiddagen på at få mit arkiv til at virke. Det virker nu! Desværre har jeg endnu ikke gennemskuet hvordan jeg fik det til at virke OG det irriterer mig. Fedt at det virker, men jeg vil fandeme også vide hvorfor det endelig gør det. Nå, det forbliver sikkert et af de store mysterier jeg skal leve med resten af mig liv…

Har tilføjet en opslagstavle på siden – hvis nogen skulle få lyst til at kommentere…