Det var kræften der var vendt tilbage…
Han har fået besked på at tage hjem, nå de ting han gerne vil og få sagt det der skal siges…
Barskt, men det er kendsgerningen. Han skal dø og endda indenfor relativ kort tid, hvis ikke han igen overrasker os allesammen med sin store kampgejst. Det håber jeg, men jeg forstår ved gud også hvis han ikke gør.
Vi har besluttet at vi tager afsted på ferie. Det bliver ikke nemt, men vi vil være i telefonisk kontakt med familien undervejs. Vi kan alligevel ikke bruge 3 uger i København ved siden af ham – det er jo ikke hans behov. Når han får behov for at se os, vil vi være der, men lige nu har vores lille familie brug for at samle nogle kræfter for at stå det her igennem og han har brug for at være tæt med sin lille familie.
Puha, den værst tænkelige start på en ferie, men vi vil alligevel profitere af at komme væk og slappe af og ikke mindst vores børn savner nærværende forældre, så vi skal bare afsted.
Kors hvor er jeg ked af det lige nu, men vi skal videre – det kommer vi heldigvis altid…
Det er midnat – jeg slutter og lukker nu, så dagen i morgen også hænger sammen/Puha en led dag!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.